Gangkomfort og rullemodstand | Hospitaler

Gangkomfort og rullemodstand | Hospitaler

Gangkomfort og rullemodstand

Når vi står stille, skal vores knæ og fødder bære hele vores vægt. Når vi går eller hopper, øges belastningen 2-5 gange. Ved normal gang sker topbelastningen på kroppen cirka 0,1 sek. efter, at foden rammer underlaget. For at få en god gangkomfort med så lidt belastning som muligt for kroppen, gælder det om at gøre accelerationen så lille som muligt, dvs. at kropsvægten bliver bremset blødt op.

Et moderat blødt og fjedrende gulv mindsker således risikoen for belastningsskader. Derudover giver det ofte en god dæmpning af trommelyd (lyd fra fodtrin i lokalet). Et blødt gulv har samtidigt en høj deformation eller stødabsorbering, hvilket medfører, at hospitalssenge på hjul, laboratorievogne, kørestole mm. ”synker ned” i gulvet og bliver svære at rulle. Der er desuden en større risiko for blivende indtryksmærker efter møbler og andre tunge genstande, der anbringes på gulvet. Dette skal der tages hensyn til, når man skal vælge et ergonomisk gulv.

Hvilke krav gælder?

Der er på nuværende tidspunkt ingen alment gældende testmetoder til måling af gangkomforten af et gulv. Det betyder, at der heller ikke findes nogen kvantificerede myndighedskrav på dette område. I Arbejdsmiljøstyrelsens bestemmelser om udformning af arbejdspladsen, AFS 2009:2, § 40, står der, at ”gulve skal have en for aktiviteten passende nedsynkning”, dog uden nærmere definering af ”passende” og ”nedsynkning”.

Der mangler standardiserede testmetoder til måling af rullemodstand. Tarkett har dog udviklet en metode selv, som består i at anbringe en hospitalsseng på det gulv, der skal testes. Når sengen har stået stille i 5 minutter, bliver den rullet over belægningen samtidigt med, at vi måler den kraft, der skal til for at ”komme i gang” (statisk friktion) og for at trække sengen ved et konstant hastighed (dynamisk friktion).

Typiske værdier for betongulve og kompakte overfladebelægninger er 120–170 N for statisk friktion og 50–70 N for dynamisk friktion. De tilsvarende værdier for produkter med skumbagside er hhv. 200-250 N (statisk friktion) og 100-120 N (dynamisk friktion).

Hvis du har brug for råd, er du velkommen til at kontakte os.

 

Relaterede artikler

Hospital, gulv, mennesker på en operationsstue
Gulve til hospitaler

Indretning af rummenes udformning og miljøet på et hospital har indflydelse på patienternes mulighed for at komme sig hurtigere, både fysisk og psykisk.