At komme rigtigt fra start

At komme rigtigt fra start

At komme rigtigt fra start

Hos Tarkett opfatter vi ikke bæredygtighed som en begrænsning. Tværtimod er det noget, der inspirerer os til nytænkning i alt, hvad vi foretager os. Når vi udvikler vores produkter, tager vi hensyn til hvert enkelt trin i livscyklussen, så vi kan gøre en forskel for menneskers livskvalitet og for miljøet.

Siden 2011 har hele vores produktudvikling været baseret på det lukkede kredsløb i en cirkulær designmodel, som følger principperne for Cradle to Cradle®.

I stedet for at benytte en lineær model, som går fra udvinding og forarbejdning af råvarer til, at produktet anvendes og derefter smides ud, har vi indledt et tæt samarbejde med EPEA* og vores leverandører, som handler om, at vi udvælger råvarer og udarbejder produkter med materialer, som tager hensyn til menneske og miljø, og som kan genbruges eller er biologisk nedbrydelige.

Vi stræber efter at optimere ressourceanvendelsen i produktionen. Ved hjælp af innovation forsøger vi desuden at forbedre anvendelses- og vedligeholdelsesfasen for vores gulve – en periode på 10-20 år – så vi også på den måde kan bidrage til menneskers velvære. I samarbejde med kunder og gulvlæggere udarbejder vi genbrugstjenester, hvor vi indsamler og genbruger gulve, så dele af dem kan blive til nye råvarer. Det er også en måde at bidrage til kredsløbsøkonomien på.

Vi er ikke helt i mål endnu, men vi implementerer konkrete tiltag med henblik på at skabe en bæredygtig verden sammen og giver vores samarbejdspartnere og kunder fuldt indblik i vores knowhow og vores mål. Stift gerne nærmere bekendtskab med vores rejse ved at læse vores bæredygtighedsmål for 2020.