
BREEAM certificering af bæredygtighed
Hvad er BREEAM?
BREEAM eller Building Research Establishment Environmental Assessment Method er en metode til at evaluere og bæredygtighedscertificere den miljømæssige standard af en bygning. Den måler bl.a. på faktorer som energi- og vandforbrug, materialer og håndtering af affald og giver en vurdering baseret på bygningens samlede bæredygtighed. BREEAM blev grundlagt i UK og anvendes i dag internationalt, så der er 535.000 certificeringer globalt, og landespecifikke versioner.
.
UK-baseret certificering
BREEAM blev oprindeligt grundlagt i UK, men er i dag internationalt udbredt og certificeringen udstedes i mere end 85 lande.
Global dækning
Mere end 535.000 byggerier inklusive kontorer, butikker, uddannelsesinstitutioner, sundhedsbyggerier, industrielle bygninger og boligbyggeri er blevet certificeret i mere end 85 lande.
Landespecifikke versioner
BREEAM har landespecifikke versioner, som er tilpasset lokale byggeregulativer, standarder og miljømæssige hensyn.
Vurderingskriterier
BREEAM ser på mange aspekter, når et byggeri ønskes bæredygtighedscertificeret:
- Styring og vedligehold – kvalitetskontrol udført af et projektteam for bygningen og oplæring af bygningens brugere.
- Sundhed og velvære – hvordan er bygningen at arbejde eller bo i, herunder: luftkvaliteten såvel som temperaturer, akustisk og visuel komfort.
- Energiforbrug og effektivitet – bygningens energiforbrug og brug af energi fra fornybare ressourcer.
- Transport og tilgængelighed – hvordan er bygningen tilgængelig med bæredygtige transportmidler.
- Vandforbrug og regulering af dette – bygningens vandforbrug og vandbesparende teknologier.
- Materialeforbrug og affaldshåndtering – integration af genbrugsmaterialer og fornybare ressourcer samt håndtering af affald fra byggeprocessen.
- Beliggenhed og økologi – bygningens indvirken på det lokale økosystem og de grønne områder, som opstår med bygningen.
- Forurening – undgå eller formindsk belysning aften og nat, og støj produceret af bygningen.
I BREEAM vurderingsprocessen analyseres bygningens design og konstruktion, det resulterer i en score for hvert af punkterne ovenfor. Denne score bestemmer niveauet for certificeringen fra accepteret til fremragende.

Hvordan opnår man BREEAM?
For at opnå BREEAM for en bygning, må følgende faser gennemgås:
-
Vælge en BREEAM kategori, som passer til din bygning og stadie for projektet.
-
Book en akkrediteret BREEAM auditor, som kan hjælpe dig gennem certificeringsprocessen.
-
Register dit projekt hos BREEAM organisationen og indlever den nødvendige dokumentation.
-
Gennemfør BREEAM vurderingsprocessen for at belyse, hvordan bygningen leverer på de miljømæssige faktorer og identificer eventuelle forbedringspunkter.
-
Implementer de nødvendige tiltag for at forbedre bygningens bæredygtighed.
-
Indlever beviser, som demonstrer at bygningen opfylder de gældende bæredygtighedskrav.
-
Modtag en BREEAM klassificering og et certifikat for dit byggeri.
De specifikke faser og krav kan variere i forhold til bygningens type, beliggenhed og den valgte BREEAM kategori. Det anbefales at konsultere en akkrediteret BREEAM konsulent, som kan guide dig igennem certificeringsprocessen.