DESSO & Patricia Urquiola
Træd ind i en verden af grafisk hightech skønhed
Den nye kollektion af tæppefliser, DESSO & Patricia Urquiola, har en rig struktur og kombinerer de taktile egenskaber ved tekstiler med den visuelle appeal i grafisk design. Kollektionen er 100% genanvendelig og har et imponerende lavt CO₂-aftryk på bare 0,82 kg CO₂/m². Kollektionen fås i 12 udsøgte farver.
Taktilt tekstil: et elegant udtryk
Med inspiration fra vævede tekstiler har Patricia Urquiola skabt en kollektion med de samme udtryksfulde detaljer og indbydende, bløde kvaliteter, som man finder i strik og uld. Idet hun ønskede at bevæge sig væk fra de organiske linjer, som ses så ofte i nutidens design, lod hun sig inspirere af klassisk tweed og bouclé og søgte i stedet mod et strammere grafisk design.
Et tredimensionelt udtryk
Gennem en eminent beherskelse af farverne, og ved at placere dem i en gitter-struktur har Patricia Urquiola skabt et design med stor dybde. Denne udsøgte visuelle effekt giver gulvet et blødt og struktureret look – en 3D-effekt, som vil løfte indretningen af ethvert rum.
Skabt i et samarbejde
Et succesfuldt samarbejde mellem en designer og en producent kræver kun én ting: At de to parter åbent deler viden, erfaring, nysgerrighed og viljen til at skabe en unik og smuk kollektion.
For Urquiola var dialog og en åben udveksling af ideer fundamental i samarbejdet med Tarkett. Sammen udforskede, undersøgte og eksperimenterede Patricia Urquiola og designerne fra Tarkett for at nå frem til denne teknologisk avancerede kollektion.
Et fælles ansvar
Tarkett og Urquiola havde en fælles vision fra starten: At skabe en tæppeflise med den lavest mulige miljøpåvirkning. Resultatet er denne kollektion, der er 100% genanvendelig, og som har et rekordlavt CO2-aftyk på bare 0,82 kg CO₂/m².*
Farvepalet
DESSO & Patricia Urquiola
Med sin rige struktur redefinerer den nye DESSO & Patricia Urquiola tæppekollektion kvaliteter som komfort, sofistikeret design og genanvendelighed.
Billedgalleri
* Jævnfør kollektionens EPD, (Environmental Product Declaration (EPD) S-P-08561), er DESSO & Patricia Urquiola tæppefliserne vurderet af tredjepart ved Bureau Veritas, og resultatet er baseret på et samlet CO2-aftryk (Faserne A-D) i et internt, lukket genanvendelseskredsløb.