Hotelkoncepter – hvorfor godt design er nøglen til succes

Ian Schrager startede Studio 54 i 1970'erne, opfandt boutique-hotellet i 1980'erne og har derefter brugt årtier på at demokratisere luksus. I dag ses hans indflydelse overalt i hotelbranchen.

Da den amerikanske iværksætter Ian Schrager designede baren på Gramercy Hotel i New York, tænkte han på en oplevelse, som meget rige mennesker kan have i deres hjem: at tage en drink omgivet af kunst, man ellers kun kan se på et museum. Hvorfor ikke gøre denne behagelige oplevelse tilgængelig for flere? Schrager hyrede kunstneren Julian Schnabel til løbende at udlåne værker fra sin omfattende samling af Warhols og Basquiats – udprægede New York-kunstnere, hvis værker nu gør den udsøgte hotelbar endemisk i byen. Et hotel som Gramercy findes kun i New York.

Hvis man vil mærke, hvilke trends der hitter i hotelbranchen, har man altid glæde af at se på Ian Schrager. Schrager blev et navn i slutningen af 1970'erne som medstifter af den legendariske natklub Studio 54. 

Det første boutique-hotel

I 1980'erne, da Schrager gik videre for at starte et hotel, tog han sin intuition med for at få hver eneste detalje til at spille sammen og forvandles til en magisk helhed. Morgan Hotel på Madison Avenue åbnede i 1984 som det første eksempel på et "boutique-hotel" – en term, der er skabt af Schrager.

Boutique-hotellet er, ifølge Schragers beskrivelse, et mindre hotel, der giver en unik og sofistikeret oplevelse. Det, han gjorde med Morgan Hotel, var at kombinere exceptionelt design i et interessant miljø med en mere rimelig pris end de traditionelle luksushoteller. Hvordan? Små værelser. Døren stødte måske ind i sengen, men som Schrager har sagt i interviews: Folk vænnede sig hurtigt.

Schrager hyrede Andrée Putman, en Paris-designer med et glamourøst blik, men hvis filosofi alligevel handlede om godt design til overkommelige priser. Til Morgan Hotel skabte Putman en palet i sort, hvid og grå og et badeværelse, hvis klassiske skaktern dækkede både vægge og gulve. 

Morgan Hotel var det, Schrager kaldte et "introvert" hotel. Det var stille og hyggeligt med en hjemlig atmosfære. For de gæster, der hellere vil være en del af en scene, skabte Schrager fire år senere også et "ekstrovert" hotel, the Royalton, som lå øst for Time Square på Manhattan. Igen hyrede Schrager en fransk designer, Philippe Starck, som dengang var mest kendt for at have designet badeværelset på Café Costes i Paris, som ingen forstod, hvordan man skulle bruge. Det var den form for innovation – en selvbevidst måde at skille sig ud på – som gjorde, at Schrager gav Starck chancen for at designe sit første hotel.

Schrager solgte Morgan Hotel Group i 2005. Morgan blev bygget om til lejligheder i 2007. Samme år blev Starcks design renoveret væk fra Royalton. Men Morgan og Royalton forbliver prototyperne på de utallige boutique-hoteller, der poppede op verden over.

Urban resort bliver et begreb

Konceptet "urban resort" kan også spores til et Schrager-hotel, Delano South Beach i Miami, Florida, som også blev designet af Philippe Starck (1994). I det urbane resort kombineres idéen om en central beliggenhed med det afslappende eller aktivitetsbaserede hotel, som man traditionelt oftest finder på mindre steder, hvor den lokale økonomi først og fremmest handler om turisme. Urban resort-hotellet ligger i byen, men har et komplet udbud med pool, spa, fitnesscenter og madoplevelser. Dermed bliver det en oase i byen – en komplet lille verden med en distinkt atmosfære og stil. 

En demokratisering af luksus

I forbindelse med den stigende rejseaktivitet, som var resultatet af 1980'ernes stigende indtægter, 1990'ernes billigere flybilletter og 2000'ernes teknologi, som forenklede booking og planlægning, blev boutique-hotellerne og urban resort-hotellerne til destinationer i sig selv. Men i 2008 blev der lanceret et nyt bo-koncept, som rystede hotelverdenen i dens grundvold: Airbnb.

Airbnb og lignende tjenester gjorde, at det nu blev lige så nemt at leje værelser af privatpersoner som at booke et værelse på et hotel. De private værelser var ikke kun billigere, men gav også et uhørt varieret udvalg: Specifikke områder, flere rum og køkkener, plads til kæledyr og børn og – måske frem for alt – muligheden for at leve som en af de lokale.

Men for Schrager var det stadig hotellerne, der stod for luksus. I 2010'erne mundede hans arbejde ud i en ny idé. "Demokratisering af luksus." Luksus, der ikke handlede om pris. Luksus, der handler om atmosfære snarere end messingknapper og hvide handsker. At skabe et sted, hvor gæsterne har det godt, føler sig velkomne og får en god nats søvn. 

Denne vision for budgetluksus blev manifesteret i Public, et hotel på Manhattans Lower East Side, hvor gennemsnitsprisen for et værelse ligger på 150 dollars, hvilket er halvdelen af gennemsnitsprisen for et hotelværelse i New York – inklusive faciliteter med chokerende lave standarder.

Public er derimod ikke et kompromis. Som altid med Schrager er hotellet en designoplevelse. Restaurant og bar i topklasse. I stedet for en dyr minibar eller roomservice er der en foodie-venlig delidisk, hvor den crème brûlée-infuserede french toast med varm ahornsirup ikke koster mere end på Lower East Sides øvrige brunchsteder, snarere mindre.

Hvordan hænger det sammen? Endnu mindre værelser. Med løsninger inspireret af kahytterne i 1900-tallets glamourøse atlanterhavsdampere. Luksussen kommer i stedet fra superb belysning, generøs udsigt, designets detaljer og selvfølgelig madrassens, sengetøjets og håndklædernes kvalitet. 

Hotelkoncepter i dag

Innovation i hotelbranchen handler sjældent om radikale forandringer. Egenskaberne ved et boutique-hotel var ikke i sig selv noget nyt – hoteller er i alle tider blevet bygget som luksuriøse, unikke steder inspireret af deres omgivelser. Det er snarere en udvikling af detaljer og rendyrkning af tradition, som står for fremdriften. 
Men det, Schrager virkelig gjorde med sine succesfulde synergier mellem indretning, kunst og kultur, var at vise hele hotelbranchen, hvor vigtigt det er med design.

I dag er design centralt for såvel boutique-hoteller som for mange kæder. Vi ser hotelkæder som amerikanske Ace Hotel eller europæiske 25Hours Hotels, hvor alle hoteller er boutique-hoteller. Vi ser de store kæder tilbyde både identiske koncepter og unikke, lokalt tilpassede hoteller. Og vi ser, hvordan kæderne arbejder kreativt og bevidst med at udvikle designkoncepter, der fungerer i mange lande, for mange mennesker.