- Enkel prøvebestilling
- Adgang til ordrehistorik
- Se ordrestatus og følge din leverance
Hotel Mårtenson
2019 | Halmstad, Sverige
En totalrenovering udført af arkitektfirmaet Spik Studios gjorde Hotel Mårtenson til Halmstads naturlige dagligstue. Et mødested for lokalbefolkningen og et sted, hvor besøgende ikke bare overnatter, men bliver boende for at opleve byen.
Hotellet har aner helt tilbage fra 1858 og har altid været et kendt vartegn for Halmstad. Senest som kædehotel (First Hotel), der delte sine lokaler med indlejede restauratører og pubber.
Men da hotellet blev lukket ned i forbindelse med renovering i 2019, begyndte arbejdet med en ny identitet. Spik Studios vandt udbuddet med sin vision om "1920'erne møder 2020'erne": At bevare elementer fra bygningens glansdage, men at kombinere dem med sommerbyen Halmstads lyse lethed.
Hotellet drives i dag som et boutique-hotel i Nordic Choice-koncernens regi.
Arkitekten fortæller:
– 1920'erne møder 2020'erne. Visionen var at udnytte de klassiske elementer, der findes i de smukke gamle bygninger, men med et tvist: Man skal kunne mærke, at man er i Halmstad.
For i en vis udstrækning at genskabe hotellets storhedstid, så valgte vi at bevare en stor del af udsmykningen. Søjler og stuk. Gamle døre, som vi restaurerede i stedet for at udskifte. Der findes også en kobling til 1920'erne i lamper og interiør, som vi ofte selv fremstillede eller købte secondhand.
Samtidig ville vi hylde Halmstad, som er en sommerby. Vi ville bevare atmosfæren – lys og frisk, let og sommerlig. Vi har beige og hvidt på væggene og blomstermønstre på sofaer og tæpper. På bordene ligger der plader af lys terrazzo – et byggemateriale, som mange måske associerer med trappeopgange, men som her har fået lov at blive interiør.
1920'er-atmosfære med Noble
Alle materialer kunne have været anvendt i 1920. På gulvet ligger et lyst parketgulv fra Tarketts kollektion Noble, udvalgt for at respektere art deco-æstetikken i det gamle hus. Noble er en nyfortolkning af et klassisk hollandsk ternet mønster, hvor træfibrenes retning varierer mellem ternene. Effekten er en levende overflade, som giver indtryk af at være håndlavet. Noble er det gennemgående gulvvalg i kombination med tæpper og mosaik omkring baren.
Kundens ønske var, at hotellet skulle blive "Halmstads dagligstue". For at skabe et koncept, der var både ensartet og varieret, brugte vi historier og karakterer fra hotellets historie. En kærlighedshistorie på tværs af klasser mellem hoteldirektøren Frans og rengøringsdamen Greta gav inspiration til temaer, der præger baren, restauranten, caféen og konferenceområderne. Grundidéen er, at Hotel Mårtenson skal være et sted, hvor alle er velkomne, uanset indkomst. Kom spontant ind til en kop kaffe eller en enkel frokost – eller bestil bord til middag i restauranten. Menuer og interiør er inspireret af Frans og Gretas rejser rundt omkring i verden. Vi brugte denne historie, da vi fx valgte ting til hotellets bogreoler og ønskede at indfange følelsen af ting, der var samlet fra forskellige rejsemål i et helt liv.
Pandemien har ikke påvirket vores indretning. I forbindelse med eventuelle nye restriktioner er det naturligvis muligt at fjerne stole og afspærre borde. Det er at foretrække frem for at fjerne inventar. Det må ikke se umøbleret ud. Det er vores erfaring, mennesker gerne vil sidde tæt sammen, så længe det er muligt.
Halmstad er som så mange andre småbyer blevet ramt af nedskæringer og butiksdød i centrum. Hotel Mårtenson skaber nyt liv i gadebilledet og tilbyder en ny type mødested, der ikke har været her tidligere – et mødested, der er lige så hyggeligt inde som ude og lige så aktuelt sommer som vinter. For besøgende bliver Hotel Mårtenson en direkte oplevelse af Halmstad, og gæsterne får adgang til en af de bedste mad- og miljøoplevelser i byen uden at forlade hotellet.
– Simon Poulsgaard, Spik Studios
Om
Et nyrenoveret hotel i Halmstad, hvor 2020-tallet møder 1920-tallet.
Designer/Arkitekt
Spik Studios
Segment