- Enkel prøvebestilling
- Adgang til ordrehistorik
- Se ordrestatus og følge din leverance
Optiker Finn Ravn Odense
2026 | Odense, Danmark
Træ understreger kvalitet hos Optiker Finn Ravn
Optiker Finn Ravn har siden 1972 været synonym med kvalitet og personlig service. I dag driver kæden tre butikker i Odense, Svendborg og Kerteminde, og i november 2025 flyttede Odense-afdelingen til nye, moderne lokaler på gågaden i Vestergade.
Barfoed Group har som ejer og bygherre stået for en gennemgribende ombygning af lokalerne og udviklet indretningen i tæt dialog med teamet hos Optiker Finn Ravn med fokus på funktionalitet, æstetik og en stærk kundeoplevelse.
Søren Aagaard Rasmussen, Teknisk Direktør i Barfoed Group udtaler:
”Vi har i samråd med Optiker Finn Ravn valgt at bruge Tarkett Pure Eg Rustik-gulve i hele butikken. Gulvet har en fin glød med tilhørende god kontrast ift. de valgte farver på vægge og lofter, samt interiøret som helhed.
Barfoed Group har ligeledes anvendt gulvet flere andre steder i koncernens ejendomme, og rent driftsmæssigt er det vores erfaringer, at det er et stærkt gulv med gode vedligeholdelsesmæssige egenskaber. Det vedligeholdelsesmæssige aspekt er også en vigtig faktor for vores lejere, når der skal vælges gulvtype i erhvervslokaler med megen gangtrafik.”
Et lyst og indbydende miljø
Store vinduespartier åbner butikken mod gaden og skaber et lyst, harmonisk rum med cremefarvede vægge, store spejle og afstemt belysning. Her kan kunder prøve brillestel, sportsbriller og solbriller – enten ved udstillingerne eller ved små borde med mulighed for personlig rådgivning. Baglokalet byder på moderne kabiner til linsetilpasning og et stort værksted til slibning, reparation og specialiseret service.
"Den nye indretning har et smukt nordisk udtryk, der kombinerer lys og varme med enkelhed. Det giver os et behageligt indeklima og en rolig, minimalistisk ramme, som både vi og vores kunder sætter stor pris på", fortæller butikschef Brian Haller.
Traditioner og håndværk i moderne rammer
Hos Optiker Finn Ravn er individuel betjening og faglighed kerneværdier. Det solide håndværk, som kæden er kendt for, afspejles også i indretningen. I små nicher udstilles historiske måleapparater, der fortæller om optikerfagets udvikling og kædens stolte traditioner.
Tarkett Pure Eg Rustik Plank XT gulvene komplementerer og understreger stemningen og butikkens profil. De brede, gyldne planker med naturlige knaster og spil tilfører rummet varme og ro. Trægulvet er fremstillet i europæisk eg efter Tarketts lange håndværkstradition, som går tilbage til 1886.
Specialfremstillede udstillingsmoduler og træmøbler fra Scan Studio fuldender et roligt, naturligt butiksmiljø, hvor kunderne kan føle sig trygge og i kompetente hænder.
Om
Kvalitet og tradition møder moderne design i Optiker Finn Ravns nye butik – skabt med varme trægulve og personlig rådgivning i centrum.
Bygningsejer
Barfoed Group
Segment
Kategorier