Sundere bygninger

Bygninger påvirker vores helbred. Det gælder både valget af materialer, og hvordan luft, lyd, lys, temperatur, æstetik og interiør påvirker både brugernes oplevelse af trivsel og målbare parametre som helbred, sygedage og produktivitet. 

Idéen om sunde bygninger udspringer af idéen om grønne bygninger, det vil sige at bygge med hensyn til naturressourcer og klima. De to ting hænger sammen. Udvindingen og brugen af fossile brændstoffer er årsag til en stor del af de luftforureninger, der også påvirker os indendørs. Når man bygger med tanke på menneskers helbred, handler det også altid om at bygge med tanke på klimaet.  

Bygningers påvirkning af menneskers helbred er i dag et separat forskningsområde, der i høj grad har indflydelse på, hvordan vi udvikler produkter hos Tarkett. Derfor vil vi fortælle historien om, hvordan disse idéer voksede frem og nu begynder at gøre deres indtog i en byggebranche, hvor sammenhængen mellem sundhed og lønsomhed ikke altid har været indlysende. 

Stigende fokus på indeklimaet 

Interessen for sunde bygninger steg i slutningen af 1980’erne, da EPA, det amerikanske miljøministerium, præsenterede en rapport for kongressen, der konstaterede, at indeluft kunne indeholde mere forurening end udeluft, og at dette var et akut problem med tanke på, at mennesker tilbringer 90 procent af deres tid indendørs. 

Dette resulterede i større forskningsbevillinger til indemiljøer, der er en biotop, som bliver større og større i takt med, at verdens befolkning vokser og byerne bliver større. Men en stor del af forskningen på dette område nåede ikke ud til byggebranchen og dens interessenter. I 00’erne var der derfor flere og flere inden for ejendomsudvikling, sundhedsforskning og finansiering, der begyndte at samarbejde for at kunne fremlægge solide argumenter for, hvorfor den sunde bygning var en god forretning. 

Et hospital, hvor patienter bliver hurtigere raske, er mere omkostningseffektivt. Et plejehjem, hvor beboerne kan være selvstændige, kræver mindre ressourcer. Et kontor, hvor medarbejdere holder sig raske og produktive, er mere lønsomt end det modsatte. 

Mens man i 1900-tallet byggede med fokus på effektivitet, begyndte man i 00’erne, og især efter 2010, at bygge med fokus på helbred.

Certificeringer spiller en afgørende rolle for fremskridt

Et vigtigt skridt på vejen mod sunde bygninger er pålidelige certificeringer. Certificeringer gør det muligt at formidle viden og skabe et fælles sprog blandt alle interessenter. Et godt certificeringssystem gør det muligt at sammenligne bygninger, også internationalt, hvilket skaber forudsætningerne for et marked, hvor sunde bygninger kan blive et bevidst valg for investorerne.

Arbejdet med LEED-certificering (Leadership in Energy and Environmental Design) begyndte i starten af 1990’erne og satte en international standard for grønne bygninger. LEED’s gennemslagskraft kan forklares med, at certificeringen indebar en tydelig besparelse i form af lavere energiomkostninger. 

Kunne sunde bygninger levere tilsvarende besparelser? WELL Building Standard blev udarbejdet med henblik på at bringe ejendomsbranchen og sundhedssektoren sammen. WELL fastlagde målbare mål for faktorer som lys, lyd og ventilation. For at vise, hvordan disse faktorer påvirker menneskers trivsel, ydeevne og produktivitet, byggede WELL-teamet deres eget laboratorium.

Kontorforskning i et realistisk miljø

WELL-certificeringen er baseret på forskning fra WELL Living Lab, der er et samarbejde mellem WELL-grundlæggerens ejendomsselskab Delos og den prestigefyldte amerikanske Mayo-klinik. Idéen med laboratoriet var, at man skulle have mulighed for at gennemføre studier i et virkelighedstro miljø.

Forskere har længe studeret arbejdspladser og har kunnet præsentere fakta, som fx at baggrundsstøj nedsætter hukommelsen, dårligt lys resulterer i fejltagelser og for høje eller lave temperaturer gør en arbejdsopgave sværere. I kontorluft, der indeholder forurening som CO2 og VOC (flygtige organiske forbindelser) samt partikler fra møbler og produkter, præsterer mennesker dårligere, når man tester deres kognitive evne.

Men mange af studierne blev gennemført i kunstige miljøer, hvor forsøgspersoner fx skulle sidde i et temperaturstyret kammer og løse regneopgaver. Ville det være muligt at overføre disse resultater til et ægte arbejdsmiljø?

WELL Living Lab giver forskere mulighed for at styre en række variabler – rummets planløsning, luft, varme, lys, lyd – og adgang til sensorer, der måler deres effekt. Vægge kan flyttes, rør kan lægges om, vinduer kan tones, og belysningen kan justeres. Højttalere i loftet spiller et bibliotek af lyde, og rummene kan forvandles til kontorbåse, åbne planløsninger, hotelværelser eller lejligheder.

Lyd, lys og temperatur påvirker oplevelsen af luftkvaliteten

WELL opdagede, at den faktor, der påvirkede ydeevnen mest, var temperaturen. Et koldt kontor, især med mørke gardiner, gjorde det svært for mennesker at arbejde. Og det kommer nok ikke som nogen overraskelse, da mennesker ikke ønsker at arbejde på et koldt og mørkt kontor. Men WELL-laboratoriet kunne også se, at et koldt og mørkt kontor fik mennesker til at klage mere over luftkvaliteten. Det er svært at afgøre, hvad det nøjagtigt er, der skaber ubehag. Når miljøet ikke ”føles rigtigt” får den usynlige luft ofte skylden. Denne indsigt blev bekræftet af et andet studie, der viste, at jo mere forskerne skruede op for baggrundslyden, desto mere utilfredse blev forsøgspersonerne med luften.

Dette er interessant, eftersom ejere af bygninger ofte modtager klager over lige netop indeluften, hvilket det kan være svært at gøre noget ved. Forskningen viser, at det i nogle tilfælde kan handle om andre faktorer. 

Luftkvalitet har høj prioritet blandt kontormedarbejdere

At luftkvalitet er et vigtigt område for medarbejdere blev også bekræftet i Tarketts løbende undersøgelse af europæiske kontormedarbejdere, hvor 49 % nævnte indeluften som det største problem i deres arbejdsmiljø. Formålet med Tarketts undersøgelse, som sommeren 2019 omfattede 4.500 europæiske kontormedarbejdere fordelt over ni markeder, er at supplere den eksisterende viden om, hvordan og hvor vi gerne vil arbejde i fremtiden. Tarkett ønskede at supplere den eksisterende research med kontormedarbejdernes eget syn på, hvad kontoret bør tilføre. 

Den mest slående indsigt fra studiet var, at 44 % af de adspurgte mente, at “trivsel” var det vigtigste for en virksomhed at prioritere. 

Man ved, at et arbejde kan forårsage sygdom i form af stress og slidskader, men at mennesker betragter deres arbejdsmiljø som en sundhedsfaktor er noget nyt. Vi kunne klart konstatere, at nutidens arbejdskraft stiller krav til deres fysiske arbejdsplads. Den sunde bygning er ikke bare en vision fra ejendomsudviklere og arkitekters side, men også brugernes ideal.  

Viden om miljøer i sundhedssektoren

Koblingen mellem sundhed og lønsomhed har resulteret i, at kontordesign har hentet stor viden fra forskningen om miljøer i sundheds- og uddannelsessektoren. 

I en indflydelsesrig forskningsrapport fra 1984 studerede arkitekturprofessoren Roger S. Ulrich fra Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg patienter, som skulle komme sig efter en galdeblæreoperation på et sygehus i Pennsylvania. Patienterne lå på en hospitalsgang, hvor nogle havde udsigt, mens andre lå og kiggede på en murstensvæg. Studiet viste, at de patienter, der kunne se naturen gennem deres vindue, kunne udskrives hurtigere, havde brug for mindre smertestillende medicin og fik færre bivirkninger. 

Mange andre studier har vist, hvordan naturen har en evne til at hele og modvirke stress. I 1980’erne etablerede psykologerne Rachel Kaplan og Stephen Kaplan deres Attention Restoration Theory (ART), som viser, hvordan mennesker bedre kan koncentrere sig, når de har tilbragt tid i naturen eller endda bare set på billeder af natur. Teorien er, at naturen tiltrækker vores opmærksomhed på en afslappende måde – en “blød fascination” – som lader sanserne hvile.

I dag er stress, udmattelse og depression de mest almindelige årsager til, at man bliver sygemeldt, hvilket dermed også gør viden om, hvordan man fremmer trivsel, yderst relevant for arbejdsgivere.

Arkitektur afspejler værdier

Et fysisk miljø påvirker også menneskers selvopfattelse. Lorraine Maxwell, professor i miljøpsykologi, beviste en kobling mellem elevers selvopfattelse og kvaliteten på deres skolebygning. Elever præsterer bedre i bygninger af høj kvalitet. De tror også i højere grad på deres evne til at lykkes. Hvordan kan det være? Fordi en god bygning signalerer til eleverne, at de betyder noget.

Viden om, hvordan indemiljøer påvirker den menneskelig adfærd, ydeevne og trivsel, kommer i dag fra mange forskellige kilder. Én af kilderne er data, der hentes fra stadigt mere digitaliserede bygninger, hvor fx mødelokaler bookes via en app, og betyder at belægningen på forskellige tidspunkter kan måles. En anden gren inden for sunde bygninger behandler bogstaveligt talt bygningen som en biotop og studerer indemiljøets mikroflora: Hvordan bakterier, virus og svampe, der har tilpasset sig til menneskets arkitektur, påvirker vores helbred. 

Den synlige debat om arbejdsmiljøspørgsmål handler ofte om mere alvorlige problemer end indretningen af et rum og temperaturer. Den handler om lønninger, diskriminering, manglende lederskab og stress. Men er det så vigtigt at prioritere udformningen af vores indemiljø? 

Det synes vi. Den nuværende forskning i, hvordan og hvorfor fysiske miljøer påvirker os, som de gør, viser tydeligt, at alt ikke er optimalt på vores arbejdspladser. Hvis man studerer forskellige faktorer i detaljer bliver man bevidst om medarbejdernes velvære og forudsætninger for at arbejde, selvom kontorets udformning naturligvis ikke kan give hele løsningen. 

Arkitektur har altid udtrykt værdier. Men argumenter om, at arkitektur er identitetsbærer, og at “et veldesignet kontor er nødvendigt, hvis man skal tiltrække talent” kan nogle gange mistolkes og gøre kontoret til et statussymbol med imponerende receptioner og dyre materialer. Det gode design handler i virkeligheden om at signalere omtanke: at en virksomhed forstår og er villig til at investere i sine medarbejderes trivsel.

Læs mere her:

The Great Indoors 
The Great Indoors er Tarketts portal med samlet forskning og internationale perspektiver på arbejdslivet.