Design for et helende miljø

Design for et helende miljø

Design for et helende miljø

Den rumlige udformning og miljøet på et hospital påvirker patienternes muligheder for at komme sig, både fysisk og psykisk. Et hospital er også en stor arbejdsplads med mange ansatte, som bliver påvirket af, hvordan miljøet omkring dem ser ud. Et godt design kan både bidrage til et helende patientmiljø og et bedre arbejdsmiljø, der virker motiverende og mindsker stress.

Et hospitalsophold kan let skabe øget uro hos patienten, som allerede har det dårligt. En ny tendens er derfor at gøre miljøet mindre institutionspræget og mere inspireret af hoteller og andre afslappende miljøer. Hvis plejemiljøet føles trygt, beroligende og positivt, kan det bidrage til, at patienten kommer sig hurtigere. Valget af gulv er en vigtig del i designprocessen. Samspillet mellem farver, mønstre og lys har en følelsesmæssig indvirkning på patienten. 

Design, der viser vej
Designet på et hospital spiller en vigtig rolle for at lette orienteringen og gøre det lettere at finde frem til forskellige afdelinger eller steder på hospitalet. Med et gennemtænkt gulvdesign kan man skabe visuelle ledelinjer og grafiske elementer, der kobler forskellige enheder på hospitalet sammen. Læs mere om dette i afsnittet Taktile og visuelle ledelinjer.

Energibesparende design
Det er muligt at reducere energiforbruget i plejelokalerne ved at være bevidst om farvesætningen og tage hensyn til indretningens lysrefleksion. Lysrefleksion er et udtryk for, hvor meget dagslys og kunstig belysning, der bliver reflekteret tilbage, når det rammer en overflade. Det kaldes for lysrefleksionsværdien, LRV, som er 100 % for hvid og 0 % for sort. Et gulv med høj LRV medvirker til, at lyset bliver spredt effektivt i hele rummet.
 

Læs mere om Tarketts syn på fremtiden i vores faktablad ”Design i Sundhedssektoren – Tarkett Observerer”.

Relaterede artikler

Hospital, gulv
Gulve til hospitaler

Indretning af rummenes udformning og miljøet på et hospital har indflydelse på patienternes mulighed for at komme sig hurtigere, både fysisk og psykisk.