Hvilke tæppefliser kan genanvendes, og hvordan fungerer det?
Tarkett har udviklet en ny teknologi i samarbejde med Aquafil, der gør det muligt at adskille garnet fra resten af tæppeflisen. Aquafil kan herefter fremstille ECONYL®-garn, som består af 100% genanvendt materiale, som igen kan anvendes til nye tæppefliser. Derudover kan Tarketts EcoBase-bagside genanvendes. Den er udviklet til genanvendelse og har været på markedet i flere år.
Hvilke gulve kan genanvendes?
• Tæppefliser af løkkevarer og med PA6-garn i størrelserne 48 x 48 og 50 x 50 cm, uanset producent og bagside.
Hvordan fungerer det?
- En uddannet gulvtekniker eller sælger fra Tarkett foretager en forudgående inspektion med specielt testudstyr for at sikre materialets fiberkvalitet. Besked om eventuel mulighed for genanvendelse gives på stedet.
- I forbindelse med inspektionen udfylder den ansvarlige tekniker eller sælger en formular med information om projektet, som sendes til Tarketts lokale kundeservice.
- Tæppefliserne sendes herefter til Tarketts anlæg i Holland, hvor garnet adskilles fra bagsiden med den nye teknologi. Renhedsgraden vil være over 95%, hvilket er en forudsætning for, at det kan genanvendes.
- Kunden modtager et certifikat på mængden af indsamlet materiale, mængden af råmateriale og den CO2-besparelse, som genanvendelsen har betydet.
For hver kvadratmeter tæppefliser, der genanvendes, opnås en klimabesparelse på ca. 6 kg CO2, og er det samtidig et gulv med EcoBase-bagside, så stiger besparelsen til ca. 8 kg CO2.
Ejendomsejere og andre, der ønsker at sende tæppefliser eller andre gulvmaterialer til genanvendelse, kan gøre det ved at kontakte os.
Du kan også være interesseret i:
Se alle vores tæppefliser:
Tæppefliser
Her har vi samlet vores kollektioner af tæppefliser fra DESSO, som er en del af Tarkett og har mere end 85 års erfaring med tæppefliser af høj kvalitet. DESSO var den første gulvproducent i verden, som arbejdede for en cirkulær økonomi inden for produktion og genanvendelse – en filosofi som har udmøntet sig i Cradle to Cradle-certificering.