Kontoret efter 2020

Hvordan påvirker pandemien 2020’ernes kontorer? Det spurgte vi Ulrika Wolf hos Tenant & Partner, Mats Hederos hos AMF Fastigheter og Susanna Melametsä hos Koolmat om, og sammen giver de os et billede af, hvordan pandemien får den nuværende udvikling til at accelerere. Kontoret består. Men hvordan vi arbejder der, bliver stadigt mere komplekst. 

I 2020 er pandemien et faktum. Lande lukker ned. Dem, der kan, arbejder hjemmefra. Dette ufrivillige eksperiment i distancearbejde lader til – i hvert fald på kort sigt – at gå bedre end ventet. Flere studier har vist, at der er en stigende produktivitet. Det amerikanske teknikselskab Dropbox var først på banen med at gøre distancearbejde til en permanent løsning. Billeder af tomme kontorlandskaber og medarbejdere, der mødes digitalt, sætter et nyt spørgsmål på dagsordenen: Får fremtidens arbejdspladser brug for et fælles kontor? 

Samtidig debatteres problemerne. Hjemmearbejde er sværere for yngre medarbejdere, der endnu ikke har nået at få erfaring og opbygge et netværk. Medarbejderes hjemme- og familiesituation skaber store forskelle i, hvilke forudsætninger man har. Og ikke mindst: Lige nu er hjemmearbejde et privilegium, der er tilgængeligt for en minoritet af de nordiske landes arbejdskraft – og det er ikke en selvfølge, at dette privilegium er holdbart på den lange bane. 

I juni 2020 gennemførte Tarkett det første af tre globale studier med 2.800 kontormedarbejdere for at forstå, hvilke forandringer der er sket under pandemien. Undersøgelsen er en del af et større globalt forskningsprojekt, Rethinking Workplace, hvor vi måler kontormedarbejdernes holdninger over tid. 

Denne første måling viser, at hjemmearbejde ikke altid er at foretrække. Af de europæiske kontormedarbejdere svarede 87 procent, at de stadig føler sig mest produktive på kontoret. Fleksible timer er den mest eftertragtede gode, men kun 9 procent vil gerne fortsætte med at arbejde hjemmefra på fuld tid. Det, som mennesker savner ved kontoret, er at møde deres kolleger. 

For arbejdsgivernes vedkommende sætter pandemien fokus på både arbejdsformen og medarbejdernes helbred. At værne om medarbejderens helbred og trivsel er nu både forretningskritisk og akut. En forandring af arbejdslivet i kølvandet på virussen lader til at være uundgåelig.