Om kontoret efter 2020 med Mats Hederos

— Det er en større udfordring at lede på distance, siger Mats Hederos, administrerende direktør for AMF Fastigheter i Stockholm, der bl.a. har udviklet kontor- og handelsområderne Urban Escape på Brunkebergstorg og Stockholmsverken på Södermalm i Stockholm.

— Normalt foretrækker jeg at sidde ved et bord i receptionen for at være tilgængelig for mine medarbejdere og hurtigt kunne fornemme, hvordan stemningen er. Små signaler som kropsholdning, skridtlængde og tonefald giver et billede af, hvordan folk har det. 

I dag arbejder jeg hjemmefra, selvom det ikke er med min gode vilje. Som chef er det vigtigt at være tilgængelig, synlig og tilstedeværende. Især i forbindelse med en forandring som denne, hvor du er nødt til at hjælpe med at vende og dreje indviklede problemstillinger og træffe svære beslutninger. Vores virksomhed berører utrolig mange mennesker og har mange indfaldsvinkler.

Kommer pandemien til at påvirke arbejdslivet på længere sigt?
— Helt sikkert, men vi ser nærmere en acceleration end en revolution. Vi kommer sikkert til at se flere, der arbejder hjemmefra. Samtidig er det blevet endnu tydeligere, at kontoret er et vigtigt sted for kreativitet, møder og trivsel. Men det, der sker nu, er ikke en ny udvikling – det er noget, der har været i gang længe. I Stockholm har vi de seneste år set, at flere og flere mindsker arealet pr. ansat og indretter deres kontorer efter, at medarbejderne arbejder på flere steder end kontoret. Gennemsnitsbelægningen på et kontor i Stockholm ligger på ca. 20 procent, og de fleste er gået fra et areal på ca. 25-30 m2 pr. ansat til ca. 10 m2.

Hvor modtagelige er virksomheder over for idéen om, at sundhed og bæredygtighed er af afgørende betydning for lønsomheden?
— Vi synes, at helbredets og velværets effekt på virksomhedens succes er blevet meget tydeligere de senere år. Tidligere var fx arbejdspladser et økonomisk spørgsmål, hvor de enkelte medarbejdere blev betragtet som udgiftspost. I løbet af de seneste år har vi set en forandring. Flere tager udgangspunkt i medarbejderes og potentielle medarbejderes interesser og behov. For ti år siden begyndte vi i stigende grad at arbejde mere målrettet med virksomheder med denne type af prioriteringer.

Dette er altså virksomheder, som investerer i det, der er vigtigt for deres medarbejdere. De flytter til steder, hvor den digitalt kompetente arbejdskraft gerne vil være. De regner med at have færre arbejdspladser i forhold til antallet af fastansatte. Mange slår sig ned i nærheden af en coworking-virksomhed for at skabe fleksibilitet. Det er virksomheder, der bygger på idéen, at al udvikling finder sted i udvekslingen mellem mennesker.

Trenden inden for kontordesign er, at man i stigende grad går væk fra åbne kontorlandskaber og cellekontorer og bevæger sig i retning af aktivitetsbaserede kontorer. Hvordan har I selv organiseret AMF?— Det er svært helt at definere, hvad det aktivitetsbaserede kontor er, men idéen tager vel udgangspunkt i, at der skal findes en plads til alle former for aktiviteter.

Vi følger en anden linje. Vi tager udgangspunkt i den enkelte. 
Vi spørger den enkelte medarbejder, hvordan vedkommende gerne vil arbejde. 
Hvis de gerne vil have deres eget kontor, så får de det. Hvis de vil have en fast eller 
en fleksibel plads i et åbent kontorlandskab, så er det det, der er løsningen.  

Hvis man som mig slet ikke vil have en plads, så er det ikke noget problem. Hvis man er en person, som ikke synes, at man fungerer i et åbent kontorlandskab og præsterer 20 procent dårligere, så skal man naturligvis ikke være nødt til at arbejde på den måde. Det er ikke ens stilling, der afgør, hvor man arbejder, men derimod ens behov. Det er meget tydeligt, at der er store forskelle på de enkeltes behov – det kan jeg endda se i min egen familie. Det, der kan være svært for en leder, er at rent faktisk lytte til mennesker uden at have en forudindtaget mening, som man gerne vil have bekræftet. 

Hvad mener du selv gør et fysisk miljø produktivt og virkelig værdiskabende?
— Det er lidt forskelligt. Hvis vi ser på arbejdspladsen som helhed, så handler det om muligheden for at skifte mellem arbejdsplads og mødested på en fornuftig måde. Her kommer man til at lægge stadigt større fokus på møder og udvekslinger. For mig er bybilledet kultur. Hvilken by vil du helst rejse til, når du skal på ferie – New York eller Detroit? Kulturen og gadebilledet giver en plads dens unikke atmosfære. Er det lønsomt? Ja, det er det. Måske ikke for hver kvadratmeter, men for helheden og værdien på sigt. Men det er min personlige holdning, og den er ikke den fremherskende. Det vigtige er altid at spørge de mennesker, der skal tilbringe tid det pågældende sted, hvad de gerne vil have. 

Urban Escape på Brunkebergstorg i Stockholm er et eksempel, hvor arbejdspladsen, mødestedet og bybilledet er smeltet sammen til et mentalt rum med en stærk identitet. Kan du fortælle, hvordan dette projekt opstod?

— For ti år siden var der ingen, der ville leje kontorer på Brunkebergstorg, fordi det var et utrygt område, som var forbundet med narko og prostitution. Vi havde allerede en kontorbygning, der ikke var lejet ud, og da Swedbank sagde deres lokaler op i 2011, stod vi snart med en til. Hvordan skulle vi få virksomheder til at flytte derhen? Løsningen var at spørge virksomhederne selv. Jeg havde møde med omkring 150 virksomhedsledere og spurgte ind til deres behov. Den uden tvivl største faktor, som virksomhederne nævnte som afgørende for deres succes, var at kunne rekruttere og beholde medarbejdere med høj digital kompetence.  

Så tog vi fat i den anden ende og begyndte at spørge den digitale kompetence – unge akademikere, der var på vej ud i arbejdslivet – hvad der var vigtigt, når de skulle vurdere en potentiel arbejdsplads. Her fik vi et tydeligt billede: Det handlede om centrale beliggenheder, at få hverdagen til at fungere, at få mulighed for at opholde sig i et miljø, man kan være stolt af, og som betyder noget.  

Da vi gik i gang, var der ikke nogen, der ville blive associeret med Brunkebergstorg. I dag sidder folk på Drottninggatan og siger: “Vi sidder i nærheden af Brunkebergstorg.

Derfor udvidede vi vores vision til at omfatte noget større end at renovere et hus. Vi ville ændre folks opfattelse af en slidt central beliggenhed og skabe en følelsesmæssig overbevisning om, at dette område kunne blive byens nye pulserende hjerte. Det var en vision, som styrkede vores selvtillid internt. Den fik os til at føle, at “sammen skal vi gøre Stockholm bedre”. Det var også en vision, som fik gensvar. Da vi gik ud og fortalte om dette, begyndte telefonen at ringe – artister, entreprenører, mennesker, som spurgte, hvad de kunne gøre for at hjælpe. Det ene førte det andet med sig. Epicenter – et innovationshus for unge virksomheder. Kunstudstillingen Liljevalchs Vårsalong. Petter Stordalens to livsstilshoteller. Derefter Spotify, Microsoft, EQT og andre lejere.