Lyset er vigtigt for præstationsevnen og velværet

Lyset er vigtigt for præstationsevnen og velværet

Lyset er vigtigt for præstationsevnen og velværet

Lyset og belysningen i skolens lokaler spiller en vigtig rolle, både for elevernes velvære og studieresultater. Desværre får lyset ikke altid den velfortjente opmærksomhed. Lyset påvirker vores opfattelse og forståelse af vores omgivelser, men også vores humør, koncentration og døgnrytme. Et godt lysmiljø bidrager til større tryghed og bedre præstationsevne og dermed også til bedre studieresultater. God belysning bidrager også til et positivt socialt klima og færre forstyrrelser i klasselokalet. 

Det kræver flere forskellige slags lys at skabe et godt lysmiljø. Grundpillen er naturligt dagslys, men det skal suppleres med kunstigt lys på forskellige niveauer. En god grundbelysning med høj lysstyrke og en god farvetone suppleres med punktbelysning på forskellige niveauer – eventuelt med forskellige farvetoner for at skabe visuel stimulans.

Europæiske studier* af indebelysningen i skolemiljøer viser, at:

  • høje farvetemperaturer (hvidt/koldt lys) øger synsstyrken
  • høje lysniveauer og farvetemperaturer forbedrer koncentrationen og reducerer fejl i skriftlige prøver
  • korrekt lysniveau og farvetemperatur bidrager til bedre læseflow, højere læsehastighed og bedre læseforståelse
  • høje lysstyrker og farvetemperaturer om morgenen reducerer søvnighed og bidrager til et bedre humør
  • klasseværelser med høje lysniveauer og farvetemperaturer mindsker uro og støj blandt eleverne i timen.


Forkert belysning kan have negative konsekvenser

Hvis belysningen er forkert, kan det medføre øjentræthed, hovedpine og spændinger i nakke og ryg hos elever og personale. Flimmer fra forskellige lyskilder kan virke stressende og medføre træthed og nedsat præstationsevne. Det kan også være et problem, hvis belysningen er for svag eller blænder.

*Kilde:  Lightning for health and well-being in education, work places, nursing homes, domestic applications and smart cities.  https://lightingforpeople.eu/2016/wp-content/uploads/2016/03/SSLerate-3.2-3.4-v4.pdf
Arbetsmiljöverket www.av.se/inomhusmiljo/ljus-och-belysning

Gulv til skoler

Opfattelsen af, hvordan man bedst underviser og støtter børn og unge i løbet af deres skolegang, har udviklet sig betydeligt i de seneste år. uddannelsesinstitutioner bliver ikke længere bedømt ud fra de uddannelsesmæssige resultater alene.