Designs til sundhed og hygiejne - Alvar Aaltos Paimio Sanatorium
Alvar Aaltos Paimio Sanatorium i Finland var et banebrydende eksempel på sundhedsfremmende arkitektur. Nu åbner man de halvfems år gamle bygninger for at vise design, der forbedrer både sundhed og hygiejne.
Det sydlige Californien var engang et mekka for restitution. I 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet samledes mennesker ved den solrige kyststrækning fra Los Angeles til San Diego for at lindre deres tuberkulose, udmattelse eller psykiske sygdom ved et af de sanatorier eller behandlingshjem, der blev opført der. Disse bygninger var ikke kun helbredende miljøer for patienter, men blev også en inspirationskilde for den sundhedselskende befolkning, som snart tog sanatoriernes æstetik til sig: hvide vægge, nipsfri indretning og rum, hvor grænsen mellem inde og ude udviskes af glas uden sprosser og gulve, der fortsætter mellem rum og terrasse.
Inspirationen til santatoriets arkitektur kom fra Europa. Et sanatorium, som stadig er yderst toneangivende inden for sundhedsfremmende design, er Alvar oh Aino Aaltos Paimio Sanatorium i det sydvestlige Finland. De innovative bygninger er konstrueret efter et empatisk forbillede. Parret Aaltos holistiske syn på sammenhængen mellem sundhed og design var mange årtier før sin tid og er efterfølgende blevet beskrevet som en humanisering af det funktionelle.
Interiør inspireret af patienten
Da Paimio Sanatorium åbnede i 1933, var hvile, solskin og frisk luft de eneste kendte behandlingsmetoder mod tuberkulose. Den smitsomme infektionssygdom spredte skræk i hele verden. Selv når udfaldet ikke var dødeligt, krævede sygdommen lang behandling, ofte flere år, hvilket skabte behovet for sanatorier – isolerede behandlingshjem, ofte beliggende i bjerg- eller kystklima, hvilket blev anset for at være særligt gunstigt for lungesyge patienter.
Paimio Sanatorium blev indrettet med patienten i centrum. Parret Aaltos udgangspunkt var at lade selve bygningen bidrage til restitutionsprocessen. De lod sig inspirere direkte af patienternes situation, som omfattede svaghed og lange, passive perioder som sengeliggende.
Bygningerne blev placeret i nåleskoven, i harmoni med naturen, og hvordan lyset faldt. Hver patient fik rigeligt med morgensol. Hver etage havde solaltaner, hvor alvorligt syge patienter kunne rulles ud i deres senge, og på taget var der et soldæk, hvor de lidt mere raske patienter kunne gå op.
Sanatoriet var selvforsynende. Det havde eget landbrug, egen vandforsyning med rensningsanlæg og vandtårn samt egen varme. De patienter, der kunne og ville, arbejdede på gården, og i skovene var der smukke stier. Bygningen udstrålede derimod teknologi og fremtid. Allerede på afstand kunne ankommende patienter se futuristiske glaselevatorer, der fragtede personalet mellem etagerne. På det tidspunkt var Pemar Sanatorium det sted i verden, der havde flest sundhedsinnovationer på ét sted.
Støjsvag og støvfri indretning
At give patienterne ægte afslapning spillede en central rolle for parret Aalto. Soverummene var indrettet til to patienter, som fik hver sit skab og hver sin håndvask. Aalto tegnede vinklede håndvaske, som dermed blev lydløse og ikke plaskede. Gulvene var af linoleum for komfort og akustik. Væggenes farver var milde, og lofterne var afslappende mørke.
Alt blev designet til exceptionel hygiejne. Hjørnerne var afrundede. Overfladerne polerede. Der var plads mellem møbler og væg. Vægfaste skabe blev monteret et stykke fra gulvet for at lette rengøringen. Hjørnerne blev inddækket med glas som terrarier til grønne planter, som ellers ville samle støv. Den berømte Paimio-lænestol blev ikke kun tegnet for at give en vinkel, der "åbnede patientens lunger", men også for at være behagelig uden puder og polstring, som heller ikke kunne anvendes på grund af støv.
Funktion måtte aldrig bare være funktion. Stedet skulle symbolisere håb og kampånd, fremtid og forkant. Alvar og Aino Aaltos syn på modernismen sammenfattes i deres motto: "Beauty is the harmony of purpose and form".
Paimio Sanatorium i dag
Stiftelsesdokumentet for Paimio sanatorium fonden blev underskrevet den 27. oktober 2020. Formålet med Paimio sanatorium fonden er at beskytte arkitekturen og den kulturhistorisk betydningsfulde bygning, samt at fremme og udvikle relaterede værdier, og at bevare hele sanatoriets ejendom og løsøre. Fondens stiftere er sundhedsdistriktet Varsinais Suomen, staten, Alvar Aalto-fonden og byerne Paimio og Turku.
Paimio sanatorium Oy blev grundlagt i 2020. Formålet er at sikre og vedligeholde Paimio sanatoriums ejendom og løsøre samt inden for rammerne af bygningens fredningsbestemmelser at udvikle nye anvendelsesområder for bygningens lokaler, fx inden for velværen. Anpartsselskabet står for sanatoriets indretning, ophold og besøgsvirksomhed.
Et sted for materialeinnovation
Tanken er, at parret Aaltos ånd skal inspirere til ny innovation. Alvar og Aino Aaltos fokus på materialer, genanvendelse og sparsommelig energianvendelse har givet inspiration til et laboratorium til materialeforskning. Her afholdes der udstillinger med medicinske innovationer samt udvikling af og kurser i relateret håndværk.
Hele den originale, bæredygtige indretning er blevet restaureret, taget frem eller, som det er tilfældet med gulvene, udskiftet med et moderne alternativ. På gulvene i Paimio sanatorium ligger nu Tarketts linoleumsgulv Veneto (2,5 mm i farverne Graphite og Smoke), som ligner Aalto-parrets original. Valget var ikke kun æstetisk. Tarketts linoleum, som stadig fremstilles efter den originale opskrift fra 1898, lever op til ægteparret Aaltos bæredygtighedsideal. Det er Svanemærket, kan genanvendes efter brug og er klimaneutralt (A1-A3 [kg CO2/m2]).
Om sommeren er sanatoriet åbent for besøgende, der kan få en guidet tur i husene, se et patientrum fra trediverne, spise i restauranten, der ligger i sanatoriets gamle kantine, og bo på værelserne, der ligger i de gamle personaleboliger. De kulturelle indslag i form af events og koncerter finder sted i samarbejde med Åbo Musikfestival.
Pandemien har øget den indenlandske rejseaktivitet. Men den nye adgang til Aaltos berømte anlæg har også vakt international interesse. Behovet for sanatorier som behandlingshjem er måske forbi, men ren luft, arkitektur, der gør os sundere, og lokaler, der hæmmer smittespredning, er yderst interessant i en tid, der er præget af klima og pandemi. Relevansen mellem en human og nutidig arkitektur, som Aalto skabte, er mere relevant i dag end måske nogensinde før.
Fra Aalto til evidensbaseret design
Det, parret Aalto intuitivt arbejdede med i 1930'erne, kaldes i dag for evidensbaseret design. Begrebet refererer til videnskabelige undersøgelser af, hvordan design påvirker faktorer som helbredelse, stress og velvære, og det er et forskningsfelt, der har taget fart i 2000'erne. Evidensbaseret design er især forbundet med design af plejelokaler, hvor psykologiske faktorer som skønhed, trivsel og ro altid skal afbalanceres af funktionelle egenskaber som slidstyrke, materialesundhed og hygiejne. Men samfundets øgede fokus på bæredygtighed kombineret med et øget hygiejnekrav i kølvandet på pandemien har også gjort det evidensbaserede design relevant for boliger, hoteller og forskellige offentlige lokaler. Med andre ord: steder, hvor vi kommer for at søge velvære.
Relaterede artikler
En pioner indenfor helsefremmende arkitektur åbner igen.