Trægulve og luftfugtighed
Træ optager og afgiver fugt
Træ er et hygroskopisk materiale, hvilket vil sige, at det kan optage og afgive fugt. Det betyder, at fx trægulve giver sig, når de bliver fugtige, og krymper, når de tørrer.
Træ påvirkes desuden ca. tre gange mere af fugtbevægelser på tværs af fibrene end på langs. Dette er en helt naturlig egenskab ved træ, som påvirker alle træbaserede gulvmaterialer dvs. laminatgulve, lamelparket og massive trægulve.
Et trægulv påvirkes ikke bare direkte af vand, som ved vandskade, men optager også fugt fra den omgivende luft i rummet, hvor det ligger.
Trægulve har det bedst ved 30 – 60 % RF
Mængden af fugt i luften bestemmes af temperaturen. Luft, som er 20°C, kan fx indeholde ca. 17 gram vand pr. kubikmeter, mens samme mængde luft ved 5°C kun kan indeholde ca. 3 gram vand.
Luftens relative fugtighed, RF, er et mål for, hvor meget fugt en vis mængde luft indeholder i forhold til, hvor meget den teoretisk set maksimalt kan indeholde. Når luftens relative fugtighed bliver mere end 100 %, betyder det, at luften indeholder mere fugt, end den kan bære, og overskuddet bliver til dug.
Det er den relative fugtighed, som styrer, hvordan træbaserede gulvmaterialer påvirkes. RF skal ligge mellem 30-60 %, hvis gulvmaterialet skal fungere efter hensigten.
Hvad sker der, når man opvarmer kold udeluft?
Den relative fugtighed udenfor er ofte høj om vinteren, men eftersom lufttemperaturen er lav, er mængden af fugt i luften begrænset. Når luften senere varmes op, og der ikke tilføres vand, bliver den relative fugtighed lav. I eksemplet ovenfor betyder, det, at hvis luften har en RF på 80 %, og den herefter varmes op til 20°C, så bliver RF indendørs kun 15 %. Effekten bliver større des koldere eller tørrere, det er udenfor - og jo varmere, det er indenfor.
Hvad sker der med trægulve ved for lav RF indendørs?
Når RF falder, trækker træfibrene sig sammen. Hvis udtørringen sker jævnt over hele gulvfladen, bliver hvert gulvbræt mindre, og gulvet krymper. Mange træ- og laminatgulve lægges “svømmende”, dvs. at brædderne lægges sammen og bliver til én stor flade, som ligger løst mod undergulvet, så det frit kan udvide sig og krympe afhængigt af årstidernes svingninger i fugtindholdet. Bevægelserne optages af bevægelsesfugen under gulvlister langs med væggene, ligesom der ved større overflader lægges særskilte ekspansionsfuger.
Denne teknik fungerer godt - forudsat at gulvet kan bevæge sig frit, og at RF holder sig inden for de foreskrevne 30-60 %. Hvis RF bliver lavere end 30 %, bevæger gulvet sig mere, end hvad monteringen tillader, og gulvet kan sprække. Da udtørringen sker oppefra, kan brædderne “skåle sig”, dvs. de krymper mere på oversiden end på undersiden - og resultatet bliver, at gulvets kanter rejser sig. Ved høj udtørring kan kræfterne i træet til og med blive så store, at slidlaget slipper mellemmaterialet trods en stærk limning.
...og ved for høj RF?
Ved for høj RF i luften (>60 %) sker det omvendte. Et svømmende gulv kan vokse så meget, at bevægelsesfugen ikke slår til. Trægulvet vil simpelthen blive større, end rummet tillader. Gulvet “stemmer mod væggen”, så det enten rejser sig i en bue, eller enkelte brædder knuses og giver efter for trykket. Der findes eksempler på, at trægulve, der udsættes for høj RF, kan give sig så meget, at de flytter tunge skillevægge.
Disse principper gælder for alle træbaserede gulvmaterialer - selvom der er forskel på, hvordan og i hvilket omfang RF-relaterede skader optræder ved forskellige gulvtyper, træsorter og monteringsteknikker.
Korrekt RF er vigtigt for både trægulve og indeklima
Det er ikke alene træbaserede gulvmaterialer, der trives bedst med en RF på mellem 30-60 %. Også mennesker opnår et bedre indeklima ved en relativ luftfugtighed inden for dette interval.
Alene det faktum, at mennesker opholder sig i et hus medvirker til at øge RF, fordi vi udånder fugtig luft og afgiver fugt gennem vores daglige aktiviteter, fx madlavning og badning. Grønne planter og et akvarium bidrager også til øge luftfugtigheden.
Forkert og alt for kraftig ventilation tørrer luften ud, ligesom langvarige perioder med kold og tør udeluft. I visse situationer kan det være nødvendigt at anvende luftfugtere. En høj indetemperatur forværrer situationen om vinteren. For hver grad, indetemperaturen falder, stiger RF med ca. 1,5 %.
I nye lejligheder, som færdiggøres lang tid inden indflytning, kan RF blive for lav i vinterperioden, hvis varme og ventilation er sat i normal drift. I sådanne tilfælde må temperaturen og ventilationen sænkes, og der skal eventuelt tages luftbefugtere i brug.