Hvordan læser jeg en EPD?

Hvordan læser jeg en EPD?

Hvordan læser jeg en EPD?

EPD’en kan siges at være en pædagogisk og overskuelig sammenfatning af livscyklusanalysen for et produkt. Til trods for dette er en EPD langt fra nem læsning, hvis man ikke er vant til at læse den. Her kommer et par korte tips:

EPD’er indledes med information om, hvem der har bestilt EPD’en, dens gyldighedsperiode, hvilke standarder, der er blevet anvendt, hvem der er certificeringsorgan, og hvilken software og database, der er blevet anvendt. Dette er vigtig information, hvis man vil kaste sig ud i at forsøge at sammenligne to forskellige EPD’er. 

De efterfølgende ca. 5-15 sider med beskrivelse af produktet, dets indhold, hvordan det er fremstillet samt antagelser omkring transportafstand, installations- og vedligeholdelsesmetode samt End of Life. Dette er også vigtig information, hvis man vil sammenligne to EPD’er, og det giver samtidig et billede af, i hvor høj grad EPD-oplysningerne stemmer overens med de lokale forudsætninger. Mange EPD’er har fx deponi som scenarie for End of Life, da det er den mest almindelige håndtering af gamle gulve uden for Norden. 

Til sidst i EPD’en følger 10-15 sider, hvor der redegøres for indvirkningen på miljøet i form af en række tabeller. Denne del indledes ofte med tabeller over indvirkningen på miljøet (GWP), indvirkningen på ozonlaget (ODP), forsuring (AP) samt overgødning (EP) i forskellige faser af produktets livscyklus.

EPD’ens enkelte dele

A1-A3 er ”Cradle to Gate”, hvor A1 er udvinding af råvarer, A2 er transport af råvarer til fabrikken, og A3 er udledning fra selve fremstillingen af produktet på fabrikken. Disse værdier samles altid i en EPD og fremlægges som et samlet tal.

A4 er transport fra fabrik til kunde/forbruger

A5 er installation

B-delen er indvirkning på miljøet i brugsfasen. For gulvmaterialer er det ofte kun B2 (vedligeholdelse), der er relevant, men for andre produkter, som fx en opvaskemaskine, er andre dele i B-delen relevante, fx drift, elforbrug og vandforbrug. 

C-delen vedrører End of Life, hvor C1 er udrivning/afmontering, C2 er transport af udrevet materiale, og C3/C4 er indvirkningen på miljøet fra deponi, forbrænding eller genanvendelse afhængigt af, hvilket scenarie man har valgt. 

D er “Benefits and Loads outside System Boundaries”, dvs. eventuelle miljømæssige fordele, hvis produktet fx genanvendes, eller hvis varmen ved forbrænding anvendes til fx energiproduktion.  

Efter redegørelsen for indvirkninger på miljøet er der yderligere tabeller, som beskriver brugen af forskellige typer energi, brændstof og ressourcer, samt hvilke affaldsfraktioner der opstår i de forskellige faser af livscyklussen.

Hvad betyder -5,85E-01?

Værdierne på et produkts forskellige typer indvirkninger på miljøet kan variere lige fra et par kilo (fx udledning af CO2 ved forbrænding) til langt under billiontedele af et gram (fx indvirkningen på ozonlaget ved transport). Hvis dette skulle skrives som almindelige decimaltal, ville tabellen blive både pladskrævende og svær at læse. Derfor bruges tipotenser. 

”-5,85E-01” skal derfor læses som ”minus 5,85 gange ti opløftet til minus en”, hvilket er det samme som -0,585. Minustegnet i starten viser, at udledningen af drivhusgasser er negativ i dette tilfælde, eftersom råvaren til en kvadratmeter linoleum binder mere CO2 end det, der afgives i forbindelse med udvinding og transport af råvarerne samt fremstillingen af selve gulvet. ”9,08E-03” læses på tilsvarende måde som ”9,08 gange ti opløftet til minus tre”, dvs. 0,00908.

Kan man sammenligne to EPD’er?

Selv en produktspecifik EPD indeholder mange generiske værdier, fx udledningsværdier for almindeligt forekommende råvarer som kalk og titandioxid, og generelle antagelser om fx transportafstand fra fabrik til kunde, og hvilken type el der bruges, når produktet vedligeholdes eller drives. Derudover er der forskellige certificeringsorganer, som arbejder med forskelligt software og databaser for at beregne LCA-data. Endvidere er det muligt at vælge forskellige scenarier for fx End of Life, og i hvilket tidsrum man vil redegøre for udledning i brugsfasen.   

Dette betyder, at det er vanskeligt at sammenligne to EPD’er uden først at være gået i dybden for at se, hvilke antagelser og forudsætninger der er blevet anvendt ved udarbejdelsen af EPD’en. 

Kan man stole på værdierne i en EPD?

De værdier, der præsenteres for de forskellige faser i livscyklussen, kan man stole på, og de er verificerede af tredjepart. Derudover fremgår det tydeligt af EPD’en, hvilke antagelser man har gjort, og hvilke data der ligger til grund for beregningerne. Men til trods for det er de forskellige værdier for indvirkningen på miljøet i en EPD mere eller mindre ”sikre”. De værdier, der er mest pålidelige, er A1-A3, da de hovedsageligt bygger på reelle data fra processer, der har fundet sted i virkeligheden. Den resterende indvirkning på miljøet bygger på antagelser og middelværdier for, hvordan produktet bliver håndteret fremover. Derfor har anses A1-A3-værdierne som de vigtigste, når man diskuterer produkters indvirkning på klimaet. 

Det er dog muligt at få en mere sikker beregning af de øvrige dele af livscyklussen i stedet for at basere dem på antagelser i en EPD. Der findes fx gulventreprenører, som kan tilbyde projektspecifikke udledningsdata for transport og installation af gulvmateriale. Der sker også en udvikling af værktøjer til en mere nøjagtig beregning af indvirkningen på miljøet ved forskellige brugsscenarier. Tarkett har udarbejdet værdier for klimaeffekter i forbindelse med genanvendelse sammenlignet med forbrænding, som er den mest almindelige sluthåndtering af udrevne gulvmaterialer i Norden. 

Du kunne også være interesseret i:

Genanvendelse
Genanvendelse

Hos Tarkett taler vi ikke længere om produkternes ”end of life”, men blot om deres ”end of use”.

Klimagevinster ved genavendelse - Tarkett
Klimagevinster ved genanvendelse

Hvordan beregner du klimagevinsten ved genanvendelse af gamle gulve og installationsspild? Få overblik over CO2-besparelserne i vores nye rapport.