KØN Gender Museum Denmark

KØN Gender Museum Denmark

2024 | Aarhus, Danmark

Billedgalleri

GLORY 


KØN Gender Museum Denmark fokuserer på kønnenes historie og diskuterer emner som kønsproblemer, ligestilling, krop og seksualitet. Museets mål er at skabe nysgerrighed, dialog, refleksion og viden om kønnets betydning; både historisk, aktuelt og i fremtiden.


Historisk set har museets samling fokuseret på kvindehistorie, men har siden museet fik udvidet sit ansvarsområde i 2016 haft fokus på kønnenes kulturhistorie. Fra efteråret 2024 og tre år frem vil den danske kunstner Kim Richard Adler Mejdahl genfortolke KØNs samling. Den første udstilling har fået titlen GLORY og er et kunstnerisk, provokerende og humoristisk koncept, der tager udgangspunkt i temaerne maskulinitet, patriarkatet, seksualitet og queerness.

Sort i sort

I designprocessen med GLORY har Kim Richard Adler Mejdahl og kurator Marie Sommer Arnoldsen arbejdet med mørket og taktile sanselige referencer. GLORY placerer gæsten i et omsluttende mørke, en totalinstallation, der har transformativ karakter. Rummet er præget af plastikgardiner og materialer som lak, læder og metal.


”Trods en total mørklægning i form af sorte vægge, lofter og gulve har sanseligheden i de udvalgte materialer været centrale. Kontrasten mellem det matte og det glinsende har været et konstant æstetisk fokus. En sådan mørklægning af rum muliggør et optisk spil, hvor ellers lys-følsomme museumsgenstande kan fremvises som dirrende glorificerende symboler.”, uddyber Marie Sommer.


Den teatralske lyssætning på plastikkens blanke overflade får lysstrålerne til at danse over gulvets matte flader og skaber trods mørklægningen et stort fokus på materialitet.

Miljøvenligt valg af gulv

I forbindelse med udstillingens opbygning havde KØN behov for at forny og skabe sammenhæng mellem flere rum i et afsnit af museets historiske bygning. Ønsket var et smukt og slidstærkt gulv, der kan danne baggrund for mange forskellige slags koncepter og udstillingsaktiviteter. Desuden var det et krav at materialevalget skulle underbygge museets fokus på bæredygtighed.


Museet bestræber sig på en stærk grøn profil, der i hvert projekt tvinger os til at genoverveje og gentænke vores egen praksis og de materialer vi arbejder med.” fortæller kurator Marie Sommer.


Museet rakte derfor ud til Tarkett og valget faldt på et sort linoleumsgulv fra kollektionen Veneto xf², der består af 97% naturlige råvarer og minimum 30% recyclet indhold.  Den matte overflade xf² er ekstremt slidstærk og gør det nemt at rengøre og vedligeholde uden behov for polish og lak.


Tarketts linoleumsgulve er Svanemærket, og de kan bidrage til at reducere det samlede CO2-aftryk i forbindelse med certificering ved renovering og nybyggeri. Tarketts linoleum kan genanvendes og indgå i produktionen af nye gulve, når de engang er udtjente. I forbindelse med renoveringsprojektet på KØN blev alt afskåret materiale fra gulvet returneret til Tarketts fabrikker gennem retursystemet ReStart.


Det er cirkulær økonomi i praksis, og resultatet for retur af afskær fra gulve og opnåede besparelser på CO2-aftryk blev:
•    Retur af 95 kg afskåret linoleum > besparelse af 219 kg/CO2ekv   

Anbefalet kollektion

Om

Mørkt linoleumsgulv til GLORY udstilling

Segment