Fra vedvarende kilder og biobaseret

Materialer fra vedvarende kilder

Mange af de råvarer, der bliver anvendt til gulvmateriale, kommer fra vedvarende kilder, dvs. at de stammer fra voksende, biologisk materiale. Lamelparket er et tydeligt eksempel på dette, da bagside og mellemmateriale ofte består af gran/fyr og slidlaget af ædeltræ, fx eg, bøg og ahorn.

Andre eksempler på produkter med en stor andel råvare fra vedvarende kilder er laminatgulve (kerne af HDF, der er sammenpressede træfibre) og linoleum (linolie, harpiks, træ- og korkmel samt bagside af jute).

Det bliver dog mere og mere almindeligt, at råvarer fra vedvarende kilder også anvendes til polymerer og andre tilsætningsstoffer i gulvprodukter, der tidligere har været baseret på fossil olie, fx:

blødgøreren i iQ Natural, der er baseret på ricinolie
bio-plasten PLA (polyaktid) i iD Revolution, der er fremstillet af majsstivelse
epoxideret sojabønneolie, der anvendes som stabilisator i bl.a. Tarketts iQ-gulve
bio-attribueret PVC i iQ Natural, hvor fossil olie erstattes med biobaseret råmateriale.

Ingredienserne i linoleum

Råvarer fra vedvarende kilder har den åbenbare fordel, at de fornys løbende, da de stammer fra voksende materiale. Dette forudsætter dog, at dyrkningen og høsten af råvarerne sker under ansvarlige forhold, så genvæksten sikres.

En anden stor fordel er indvirkningen på klimaet. Grønne planter har brug for sol, vand og kuldioxid, hvis de skal kunne vokse. De binder kuldioxid gennem fotosyntese og afgiver samtidig ilt. Dermed bidrager de til at binde CO₂ fra atmosfæren – til forskel fra fx mineraler, metaller og fossile brændstoffer som kul og olie. Det betyder, at gulve med råvarer fra vedvarende kilder ofte opnår et meget lavt klimaaftryk i en EPD under Cradle to Gate, dvs. fase A1-A3 (råvareudvinding, transport af råvarer samt fremstilling af selve gulvet). I nogle tilfælde er bindingen af CO₂ så stor, at nettoudledningen i A1-A3 bliver negativ, dvs. at råvaren binder mere CO₂, end der udledes fra udvinding, transport og produktion – det gælder fx for Tarketts 2,5 mm linoleum og vores trægulve, der er fremstillet i Hanaskog.

Man skal dog være klar over, at den mængde CO₂, der bindes i vækstfasen, sendes tilbage i atmosfæren, hvis materialet brændes. Kullet reagerer med ilt i luften og danner kuldioxid igen. Derfor er det også vigtigt at genanvende materialer fra vedvarende kilder og sørge for, at kullet er bundet i produktet så længe som muligt – helst i flere livscykler.

Andelen af råvarer fra vedvarende kilder skal øges

Hos Tarkett stræber vi efter at øge andelen af råvarer fra vedvarende kilder i vores produkter, men også efter at sørge for, at de kan genanvendes, så CO2-bindingen opretholdes.

Et par eksempler på vores genanvendelse af gulve, som er fremstillet af råvarer fra vedvarende kilder:

iQ Natural kan genanvendes på samme måde som alle Tarketts øvrige homogene vinylgulve – det gælder både installationsspild og gamle, afmonterede gulve.
Via vores ReStart-program indsamler vi installationsspild fra vores linoleumsgulve. Det indsamlede spild erstatter råvarer i vores nye linoleumsgulve, og spildet undgår at blive sendt til forbrænding.
Vi har udviklet en teknik til at håndtere gamle trægulve og genanvende slidlaget til nye gulve. Indtil videre er det kun i form af et pilotprojekt, men det er vores ambition at videreudvikle dette, så vi om nogle år kan håndtere gamle trægulve i større skala.

Biobaseret vs. bioattribueret

iQ Natural er det første gulv i verden, der er fremstillet af bioattribueret PVC. Det vil sige, at den fossile olie erstattes med biobaseret råvare i produktionen i henhold til princippet om massebalance. Vinylen fremstilles i et produktionssystem, som anvender biomasse fra skovaffald parallelt med fossile råvarer, dvs. at biobaserede og fossile råvarer blandes i systemet, og at det ikke er muligt at adskille dem.

Man har styr på, hvor stor en mængde biobaseret råvare, der er blevet tilført i starten af processen, og denne mængde kan ”attribueres”, dvs. henføres rent regnskabsmæssigt til et specifikt slutprodukt. Princippet om massebalance er det samme, der fx anvendes ved produktionen af ”grøn el”.

Men man kan ikke kalde slutproduktet for ”biobaseret”, eftersom det ikke er sikkert, at der findes ”bio-baserede molekyler” i lige netop det specifikke slutprodukt. Teknisk og klimamæssigt har det ikke noget at sige, da slutproduktets egenskaber er de samme, uanset om det indeholder biobaserede eller fossile molekyler. Hele processen er kontrolleret og certificeret af tredjepart, og hvert solgt produkt bidrager til, at en tilsvarende mængde fossil råvare erstattes med råvarer fra vedvarende kilder.

Fordelen ved at anvende massebalanceprincippet er, at en grøn omstilling kan ske inden for den eksisterende produktionsinfrastruktur uden at kræve investeringer i nye produktionsanlæg. Det fungerer på samme måde som for grøn el, hvor det samme elnet kan bruges til alle elkunder, og den grønne el allokeres via massebalance til de kunder, som efterspørger en mere klimavenlig løsning.

Fra vedvarende kilder og biobaseret