Textilia

Textilia

2026 | Skovlunde, Danmark

Billedgalleri

Tarkett og Textilia i cirkulært samarbejde

Tarkett og Textilia opererer i hver sin branche - henholdsvis gulve og tekstilservice - men deler en grundlæggende filosofi om, at affald skal betragtes som en værdifuld ressource.Tarketts gulvløsninger er installeret på flere af Textilias vaskerier, og for nylig er virksomhedens hotelvaskeri i Skovlunde blevet forsynet med Tarketts iQ vinylgulv. Denne løsning er særlig velegnet til produktionsmiljøer, hvor slidpåvirkningen er markant; iQ-gulvene produceres af meget modstandsdygtigt materiale med i gennemsnit 25,5 % genanvendt indhold. 
- I miljøer som et stort vaskeri skal gulvene kunne holde til konstant belastning. Samtidig ønsker Textilia fornuftig ressourceanvendelse på alle fronter. Derfor har det givet god mening, at vi arbejdede sammen om virksomhedens gulve, fordi iQ-vinylen er produceret under ansvarlige forhold og designet til lang levetid for derefter at blive genanvendt, fortæller Jørgen Baden, der er Teknisk Chef hos Tarkett.

Textilia upcy - genanvendelse af tekstiler
Siden grundlæggelsen i 1958 har Textilia udviklet sig fra en dansk familievirksomhed til en nordisk koncern, der opererer I Danmark, Sverige, Norge og Litauen. I dag arbejder Textilia målrettet med levetidsforlængelse, genbrug og genanvendelse af tekstilerne. Med initiativet Textilia upcy undersøger og afprøver virksomheden løbende nye måder at transformere udtjente tekstiler til nye produkter.
- Vi genanvender f.eks. nedslidte T-shirts til håndstykker som alternativ til engangspapir til håndaftørring, og vi omdanner udtjente duge og lagner til kokkejakker, fortæller Ida Stokkebye Rueskov, der er ESG-koncernchef hos Textilia.

ReStart - genanvendelse af gulve
Ligesom Textilia har Tarkett fokus på genanvendelse gennem sit ReStart-program.
Her indsamles installationsspild og udtjente gulve, som renses, granuleres og genanvendes i produktionen af nye gulve.
Ved anlæggelsen af iQ-vinylgulvet på Textilias hotelvaskeri i Skovlunde blev installationsspildet fra gulvlægningen naturligvis også indsamlet, og de 429 kilo blev sendt til genanvendelse på Tarketts ReStart-center i Sydsverige. Det betød en besparelse på 1.544 kilo CO2.
- For os handler cirkularitet ikke kun om mere ansvarlige produkter, men også om partnerskaber. Når vi sammen med kunder og gulvlæggere kan sikre, at spild og udtjente materialer bliver indsamlet og genanvendt, bidrager vi til, at værdifulde ressourcer fastholdes i kredsløb, fortæller Jørgen Baden fra Tarkett.

Cirkulær tænkning i praksis
Samarbejdet mellem Tarkett og Textilia viser, hvordan virksomheder i forskellige brancher kan alliere sig omkring gode, cirkulære idéer samt principper og sammen sætte mål for at reducere ressourceforbruget mest muligt.
- For Tarkett er det centralt at samarbejde med virksomheder, der aktivt tænker i genanvendelse og ansvarligt forbrug af materialer. Når leverandører og kunder deler ambitionen om at holde værdifulde materialer i live længst muligt, opstår der en mening, som rækker ud over det enkelte projekt, slår Jørgen Baden fra Tarkett fast.

Anbefalet kollektion

Om

Tarkett og Textilia viser, hvordan cirkulære løsninger for gulve og tekstiler kan skabe både værdi og CO2‑besparelser.

Segment

Kategorier