Miljømærkninger og certificeringer

Miljø- mærkninger og certificeringer

Transparens om byggematerialers kemiske indhold og klimapåvirkning er vigtig, hvis vi skal reducere byggeriets klimaaftryk i Danmark.

Allerede i midten af 1990'erne blev Tarketts linoleumsgulve Svanemærket, hvilket var et vigtigt skridt i retning af at gøre det lettere for ejendomsejere, entreprenører, arkitekter og forbrugere at vælge testede og certificerede produkter.

For løbende at udvikle og kommunikere vores produkters miljøegenskaber samarbejder vi med følgende eksterne mærkningsordninger, certificeringer og miljøvurderingssystemer:

Svanemærket

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og betragtes som en af de strengeste og mest ambitiøse miljøcertificeringer i verden. Det er samtidig det mest anerkendte miljømærke i de nordiske lande.

Ved certificering foretages en omfattende samlet vurdering af miljø- og sundhedseffekter baseret på kriterier, der er specifikke for hver produkttype – og som dækker hele produktets livscyklus, fra råmateriale til anvendelse og genanvendelse.

Tarketts linoleumsgulve og trægulvskollektionerne: Grace, Heritage, Noble, Prestige, Pure, Shade og Professional og Professional 22 mm er alle certificerede med Svanemærket. (Ekskl. Linoleum xf²™ SD).

Svanemærket har også udviklet kriterier for mærkning af byggerier bl.a. boliger og skoler. Mere end 100 af Tarketts produkter opfylder kravene til gulve i svanemærkede byggerier. Udover de nævnte linoleumsgulve og trægulvskollektioner, der er svanemærkede, kan Tarketts laminatgulve og tæppefliser anvendes i svanemærkede byggerier. På www.nordic-ecolabel.org kan du se, hvilke Tarkett-produkter, der opfylder kravene til brug i svanemærkede byggerier (login kræves). Kontakt Tarkett for nærmere information.

Se mere hos Svanemærket

Cradle to Cradle®– C2C

Siden 2010 har vi arbejdet efter Cradle to Cradle®-principperne. Uafhængige vurderinger sikrer høje krav til sundhed, transparens og cirkularitet. Tarkett var blandt de første gulvproducenter i Europa med certificeringer i flere produktkategorier, herunder guldniveau for udvalgte kollektioner og vores tæppeflisers EcoBase®-bagside.

PEFC

PEFC er en global certificering, der fremmer bæredygtigt skovbrug gennem uafhængig tredjepartsverifikation. For at opnå mærkningen skal mindst 70 % af træet komme fra certificerede kilder. Hos Tarkett er mere end 60 % af vores trægulve PEFC-certificerede (PEFC/05-35-125), og vores klare mål er at nå 100 % inden 2030.

M1

M1 er den finske emissionsklassificering for byggematerialer, som har været anvendt i næsten 30 år. Den sikrer meget lave emissioner af VOC (Volatile Organic Compounds), formaldehyd og andre skadelige stoffer, hvilket bidrager til et sundt indeklima. Mange af Tarketts gulve, herunder træ-, linoleums- og vinylgulve, er M1-certificerede.

Allergiatunnus – officiel finsk allergimærkning

I samarbejde med det finske Astma-, Hud- og Allergiforbund anvendes Allergiatunnus, et allergimærke til produkter, der er vurderet ud fra kriterier med fokus på lave emissioner, parfume¬frihed og ingredienser, som reducerer risikoen for allergiske gener. Tarkett har mærkningen for tæppefliser med EcoBase-bagside – et bidrag til et godt indeklima.

Eurofins Indoor Air Comfort Gold (IAC Gold)

IAC Gold er en "best-in-class"-certificering fra Eurofins, der kombinerer de strengeste europæiske og globale krav til lave emissioner. Tarkett har IAC Gold-certificering for et bredt udvalg af gulve, hvilket garanterer ekstremt lave VOC-emissioner og understøtter internationale bygningscertificeringer.

Allergy UK Seal of Approval

Allergy UK Seal of Approval er en globalt anerkendt certificering for produkter, der har gennemgået uafhængige tests og vist sig at reducere forekomsten af allergener. Tarkett har certificeringen for flere gulvløsninger, blandt andet linoleums- og vinylsportsgulve, takket være meget lave VOC-niveauer. Det gør dem til et trygt valg til offentlige miljøer.

Ecovadis

EcoVadis er en global platform, der vurderer virksomheders bæredygtighedsindsats inden for miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik og ansvarlige indkøb. Virksomheder modtager en score og et medaljeniveau. Tarkett har opnået Platinum, det højeste niveau, hvilket placerer os blandt den mest bæredygtige ene procent af virksomheder globalt.

FN:s Global compact

UN Global Compact er verdens største initiativ for virksomhedsansvar og bæredygtighed. Initiativet bygger på ti principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption og understøtter FN's verdensmål. Tarkett har været medlem siden 2010 og har opnået Advanced Level, det højeste modenhedsniveau.

SBTi

SBTi (Science Based Targets initiative) er en global ramme for fastsættelse af klimamål i overensstemmelse med den nyeste klimaforskning og Parisaftalen. Målene gennemgås og godkendes af en uafhængig instans. Tarkett har fået sine klimamål valideret af SBTi og arbejder mod betydelige reduktioner af drivhusgasudledninger i hele værdikæden.

CDP

CDP (tidligere Carbon Disclosure Project) er et globalt system til måling og sammenligning af virksomheders miljøindsats med fokus på klima, vand og skove. Organisationer vurderes på en skala fra D til A baseret på transparens, styring og resultater. Tarkett har opnået CDP's højeste karakter, A, og er blandt de førende virksomheder globalt.

Relaterede artikler

Ny mat overflade og mere farve | Linoleum til gulve og vægge
Ny mat overflade og mere farve | Linoleum til gulve og vægge

Tarketts linoleumgulve bliver produceret i den lille italienske by Narni, efter original opskrift siden 1898. Materialet i opskriften består af naturlige råvarer såsom linolie, korkmel, træmel, harpi

Cradle to Cradle®
Cradle to Cradle®

Cradle to Cradle® (The Cradle to Cradle Products Innovation Institute) er en nonprofit-organisation, som arbejder med tredjepartscertificering med det formål at vurdere produkters miljøpåvirkning.

Vores miljøvision
Vores miljøvision

Vores vision er at være verdensledende inden for innovatitive gulvløsninger på en måde, der skaber en bæredygtig værdi for vores kunder

Indsamling og genanvendelse af installationsspild for resten af Tarkett Norden i Ronneby
Sådan arbejder vi med hensyn til miljøet

Tarkett har klare visioner og mål for sit arbejde med miljøet. Men måske spekulerer du på, hvordan vi hos Tarkett rent praktisk arbejder med cirkulær økonomi i vores dagligdag?