Alt du behøver at vide om Tarketts iQ-gulve
Overlegen ydeevne
iQ-kollektionerne er homogene vinylgulve med en overlegen ydeevne, udviklet og forfinet af Tarkett gennem årtier for at redefinere, hvad gulve kan præstere.
Gulvene kombinerer banebrydende teknologi med nutidigt design og leverer mulighed for kreativ udfoldelse og æstetisk elegance med 8 distinkte kollektioner.
Hvorfor Tarketts iQ-gulve?
iQ-teknologien er defineret af to grundprincipper, der sætter standarden for homogene vinylgulve:
1. Udviklet til holdbarhed
Fra uovertruffen beskyttelse mod mærker og pletter til en unik mulighed for at renovre og genskabe overfladen gennem tørpolering – iQ lever altid op til kravene.
Gennemtestet kemikalieresistens: iQ-gulvene sætter en ny standard for slidstyrke og modstandsdygtighed over for pletter, selv fra kemikalier, der anvendes i fx hospitaler og laboratorier.
Unik overflade: Det eneste vinylgulv på markedet, der kan renoveres og genskabes¹, mens det er i brug – selv efter 15-20 år. Kravet er, at gulvet tørpoleres regelmæssigt og aldrig behandles med voks, polish eller andre kemikalier, der skaber en film på overfladen.
2. Bygget til cirkularitet
Med genanvendte materialer og det laveste samlede klimaaftryk² for homogen vinyl sparer iQ-gulvene ressourcer og lukker materialekredsløbet.
Ansvarlige materialer: iQ-gulvene produceres af meget slidstærkt materiale med i gennemsnit 25,5 % genanvendt indhold – inklusive genanvendt gulvmateriale efter brug – og suppleres af en tredjepartsverificeret Material Health Statement.
Lavest klimaaftryk i livscyklussen: Gennem ansvarligt design, brug af 100 % grøn elektricitet i produktionen og genanvendte materialer har iQ-serien det laveste samlede klimaaftryk for homogene vinylgulve. Dette muliggøres af Tarketts innovative ReStart®system, hvor installationsspild og brugte gulve tages retur til genbrug og genanvendelse.
iQ Motion – Nyt design!
iQ Motion er en ny kollektion i vores eksklusive sortiment af homogene vinylgulve.
Med en sofistikeret palet af 16 harmoniske nuancer henter iQ Motion inspiration fra det tidløse terrazzo-mønster. Det spændende design kombinerer en rolig, neutral base med en livlig blanding af 6 accentfarver i to størrelser i såvel solide som perlemorsskinnende udførelser. Den karakteristiske designidentitet skaber en dynamisk følelse af bevægelse og energi, som giver liv til rummet, samtidig med at gulvet opfylder de høje krav, som stilles i miljøer med høj trafik. En inspirerende base for langvarig ydeevne.
iQ Motion fås i harmoniske farvekombinationer og åbner for kreative muligheder i kombination med andre iQ-kollektioner. Det er et fremragende valg til krævende miljøer såsom hospitaler, plejehjem, detailmiljøer og skoler.
Unik metode til at bevare og genskabe overfladen
Det er ved renovering og genskabelsen af gulvets overflade, at iQ’s ydeevne virkelig viser sin styrke. iQ-gulvene er de eneste på markedet, der kan genskabes, mens de stadig er i brug – selv efter 15-20 år. iQ Motion leverer samme høje ydeevne.
Gennem tørpolering udnyttes kraften i mekanisk friktion, hvilket eliminerer behovet for midlertidige voks- eller polishbehandlinger. iQ er det eneste homogene vinylgulv, der kan genskabes og opretholde sin ydeevne over tid gennem tørpolering. Metoden er både meget effektiv og skåner miljøet, da den eliminerer behovet for vand og kemikalier og kraftigt reducerer energiforbruget.
Vores samlede klimaaftryk
Gennem Tarketts ReStart®-system returneres installationsrester og brugte iQ-gulve til vores fabrik i Ronneby, Sverige. Systemet spiller en afgørende rolle i at spare ressourcer, reducere brugen af jomfruelige råvarer og minimere mængden af affald, der går til forbrænding eller deponi.
For at følge op på den CO₂, der udledes og spares gennem et produkts livscyklus, beregner vi det samlede CO₂aftryk (A–D) for vores iQkollektioner. Med hjælp fra vores tredjepartsverificerede EPD’er ønsker vi at fremme en dialog om vigtigheden af cirkularitet og de fremtidige klimafordele, som reel genanvendelse kan give. Tarketts iQ-sortiment har det laveste samlede klimaaftryk³ for homogene vinylgulve – mindst 2,5 gange lavere end konkurrenternes⁴.
Opdag iQ‑kollektionerne
iQ Surface
Tarketts kollektion iQ Surface er resultatet af et kreativt samarbejde med svenske Note Design Studio. Det er en kollektion, hvor funktion, farve og form får lige stor plads, og hvor et bæredygtigt industrielt materiale i fem smukke farvefamilier inviterer til nye fortolkninger og perspektiver.
iQ Megalit
iQ Megalit indeholder 24 farver og 2 mønstre, inspireret af naturens mineraler og moderne metaller som kobber og messing. Det unikke mønster, som er produceret med store flakes, giver kollektionen et elegant udtryk.
iQ Optima
iQ Optimas unikke, retningsbestemte originalmønster har eksisteret siden 1984. Det er et klassisk mønster, der aldrig går af mode. Kollektionen indeholder 64 farver fordelt på tre forskellige mønstre.
iQ Granit
iQ Granit er alsidig og altid relevant. Originalmønsteret omfatter hele 50 farver – fra nordiske grå og beige nuancer til moderne og farvestærke accenter. Det nye mønster iQ Granit Micro findes i 12 farver og har et roligere, mindre intensivt mønster.
iQ Natural
iQ Natural er fremstillet med en naturlig blødgører baseret på fornybare råvarer. Den harmoniske farveskala består af 24 nordiske farver og 11 gråtoner i Grey Edition – velegnet til alle indretningsmiljøer. Også svejsetrådene er fremstillet med samme naturlige blødgører.
iQ Eminent
En tredimensionel designidentitet med kontraster. 34 farver i et retningsfrit mønster og to mønsterudtryk. Et stort udvalg af neutrale og anvendelige nordiske grå og beige farver kompletteres af nye accentfarver i stærke, velafstemte toner.
iQ Loop
iQ Loop består af mindst 65 % genanvendt materiale med et lavt klimaaftryk dokumenteret i produktets EPD. Det er Tarketts mest cirkulære vinylgulv med samme høje ydeevne, som andre iQ-produkter. Syv grå nuancer kan kombineres, og mønsteret giver en let 3D‑effekt.
iQ Motion
iQ Motion har en palette af 16 nordiske, douche farver inspireret af tidløs terrazzo. Mønsteret kombinerer en neutral base med seks accentfarver i to størrelser – både solide og perlemorsskinnende, der skaber et livligt og sofistikeret udtryk.
Fodnoter
1 Forudsat at Tarketts rengørings- og vedligeholdelsesinstruktioner følges.
2-3 Tarketts iQ‑standardkollektioner, baseret på EPD (EPD IES 0001346:006), eksternt verificeret af LCA Support, og beregnet ud fra det samlede klimaaftryk (Moduler A–D), hvor modul D viser den potentielle klimafordel, der kan opstå gennem fremtidig genanvendelse i et lukket kredsløb, muliggjort via Tarketts ReStart®‑program for indsamling og genanvendelse.
4 Sammenligning af Tarketts EPD (EPD IES 0001346:006; moduler A–D), hvor modul D viser den potentielle klimafordel, der kan opstå gennem fremtidig genanvendelse i et lukket kredsløb, muliggjort via Tarketts ReStart® program for indsamling og genanvendelse, med det samlede klimaaftryk (moduler A–D). Denne sammenlignes med det samlede klimaaftryk (moduler A–D) fra tre hovedkonkurrenters EPD’er. Disse EPD’er er offentligt tilgængelige online (juni 2025), dækker produktion i EU og Storbritannien og inkluderer genanvendelse eller forbrænding som slutlivsscenarier.