Klassiske og moderne linoleumsmønstre

Fornemmelsen af linoleum er, at du rører ved et naturmateriale. I moderne gulve ses både designtradition og samtidens idealer.  

Tarketts linoleum har en mat overflade, som giver materialet en naturlig og taktil følelse. Vores designere har skabt seks linoleumskollektioner ud fra en harmonisk palette med mere end hundrede farver. En arkitekt kan altså gå ud fra farver og derefter gå på opdagelse blandt mønstre og funktioner. Mønstre og farver er inspireret af naturlige elementer som løvfibre og naturlige nuancer som hør. Materialet er tilpasset både gulve og vægge og er fleksibelt nok til at skabe alle typer overflader: lige og afrundede, gulve og vægge, arkitektoniske detaljer og møbler.  

Det æstetiske udtryk og de associationer, du får med et linoleumsgulv, har delvist at gøre med tradition. Linoleum blev opfundet i 1860'erne af Frederick Walton, en engelsk producent af hår- og striglebørster, som en dag fik ideen til at bruge oxideret linolie til at skabe et vandtæt lag til sine børster. Eksperimentet resulterede i et materiale, der var lige så robust som gummi, men exceptionelt fleksibelt. Walton forstod, at det også ville fungere rigtig godt som gulvbelægning.

Linoleumsgulve blev et fænomen. Praktisk i køkkener, hvor der blev spildt vand og tabt porcelæn. Funktionelt i offentlige rum med megen trafik. Og samtidig var det smukt. Fremstillingsteknologien tillod snart mange farver og snørklede mønstre, og gulvene blev dermed eksklusive. Fantasifulde linoleumsmønstre blev monteret på børneværelser, i kunstgallerier og i gymnastiksale. Badehuse og tennisbaner blev udstyret med linoleum. Der lå linoleum på luksushotellerne og på  krydstogtskibe. Spisestuen på Titanic var indrettet med et linoleumsgulv med mønster som et persisk tæppe, og historikere mener, at også den berømte svungne trappe og området omkring saltvandsbassinet var beklædt med dette fremtidsmateriale.

De klassiske mønstre, der forbindes med linoleum, opstår naturligt, når ingredienserne blandes. Tarketts linoleum fremstilles stadig efter den originale opskrift fra 1898. Kogt linolie udsættes for varm luft og forvandles til en hård og slidstærk masse med egenskaber, der minder om elastisk gummi. Massen stivner i lag på en bomuldsbagside i en proces, der ikke er helt ulig støbning af lys. Derefter blandes massen til såkaldt linoliecement ved at tilføre harpiks, korkmel, træmel og kalciumkarbonat, hvorefter blandingen smuldres til granulat.