Linoleum i børnehaver, i lufthavne og på kontorer

Linoleum i børnehaver, i lufthavne og på kontorer

Funktionalitet

Funktionaliteten i historiske linoleumsgulve er blevet opgraderet for at imødekomme moderne standarder. 

Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1970'erne udfyldte linoleum på mange måder den rolle, som vinylgulve spiller i dag. Det var et praktisk gulv i hjemmet, som kunne tåle spild og var let at rengøre. Det var også et glamourøst gulv på grund af sin designbredde og mulighederne for æstetisk variation. Derfor prydede linoleum butikker, hoteller og sportsfaciliteter. Linoleumsforbruget toppede i 20'erne, hvor 44 fabrikker i verden fremstillede 170 millioner kvadratmeter linoleum om året. 

Produktionen blev dog påvirket af sin samtid. Det 20. århundredes finanskriser og verdenskrige påvirkede både råvaretilgangen og efterspørgslen. Men frem for alt var det vinylgulvene, der tog over. I 50'erne og 60'erne steg vinylgulvenes popularitet. Linoleum blev anset for svær at holde. Datidens linoleumsgulve krævede regelmæssig pleje med voks og polish for ikke at blive vandskadede. Skibsfarten stoppede også brugen af linoleum på grund af brandfare. 

I den sidste del af 1900-tallet dalede produktionen, og i dag er Tarketts anlæg i Narni en af kun fire linoleumsfabrikker i verden. Her foregår et arbejde, som tager vare på traditionelt design og samtidig tilpasser udtrykket til nutidens idealer.

Funktionaliteten i historiske linoleumsgulve er blevet opgraderet for at imødekomme moderne standarder. 

Moderne linoleum er hårdført, rengøringsvenligt og hygiejnisk

Tarketts linoleum er brandgodkendt med minimum Cfl-s1. Tarketts linoleum til gulve og vægge gennemgår en overfladebehandling, som gør materialet lige så slidstærkt som  vinyl. Linoleum kan dermed lægges i alle rum bortset fra vådrum og entréer, som udsættes for megen væde. Materialets rengøringsvenlighed og naturlige antibakterielle egenskaber gør det velegnet til indretning af hospitaler og skoler. Men hvor linoleum lægges, afhænger ofte mere af tradition end af funktion. 

Linoleum på kontorer og i offentlige miljøer

Linoleum er i stærk fremgang som indretningsløsning på kontorer og i offentlige lokaler som museer. Det er ofte arkitektens beslutning, og den bunder i både æstetik og i ønsket om at anvende et naturligt materiale. Linoleum bidrager på flere måder til kvaliteten af indeklimaet. Tarketts linoleum har VOC-niveauer langt under den godkendte standard. Det er rengøringsvenligt og har lave levetidsomkostninger, da det ikke kræver ekstra pleje med voks eller polish. Samtlige kollektioner fås med en akustikbagside, som giver en trinlydsdæmpning på 19 dB.

Linoleum i skoler

I Norden anvendes linoleum først og fremmest i skoler, fra børnehave til universitet. I dag lægges Tarketts linoleum på skoler først og fremmest med henblik på bæredygtighed, hygiejne og farver. Samtlige kollektioner er svanemærkede, hvilket ofte efterspørges. Takket være harpiksen har linoleum naturligt antibakterielle egenskaber. Den store farvepalet giver mulighed for, at skoler og børnehaver kan indrette både gulve og vægge med varierede, men harmoniske farver.

I Norden anvendes linoleum først og fremmest i skoler,

Linoleum på hospitaler og i plejelokaler

Tarketts æstetisk matchende linoleums-kollektioner giver et komplet udbud, som opfylder eller kan tilpasses til en række krævende funktionskrav som f.eks. lyddæmpning, elafledning, skridsikkerhed eller vægbeklædning. Rundt om i Norden er der plejehjem og plejecentre, der er indrettet med linoleum. Overfladebehandlingen xf2 gør gulvet yderst modstandsdygtigt over for ridser og dermed modstandsdygtigt over for snavs og kemikalier.

Linoleum i lejeboliger

Boligselskaber, der bygger lejeboliger, køber linoleum, fordi det er bæredygtigt, æstetisk tiltalende og prisbilligt.

Når linoleum fravælges, kan det bunde i en frygt for, at det skal blive "rengjort i stykker", hvilket i princippet er umuligt efter behandling med xf2. 

Linoleum i travle områder

Gulvet i lufthavnen i Zürich er et linoleumsgulv fra Tarkett, som stadig er i god stand efter 16 år. En lufthavn med tusindvis af daglige besøgende, rullekufferter og bagagevogne er altså ikke noget problem for et gulv behandlet med xf2, som blev udviklet til at modstå selv det hårdeste mekaniske slid.

Relaterede artikler

Ny mat overflade og mere farve | Linoleum til gulve og vægge
Ny mat overflade og mere farve | Linoleum til gulve og vægge

Tarketts linoleumgulve bliver produceret i den lille italienske by Narni, efter original opskrift siden 1898. Materialet i opskriften består af naturlige råvarer såsom lindolie, korkmel, træmel, harpi

Gamle linoleumsgulve bliver til nye råvarer
Gamle linoleumsgulve bliver til nye råvarer

Ved hjælp af vores eget gratis indsamlingssystem ReStart Linoleum kan vi tage gamle linoleumsgulve retur og anvende dem i produktionen.

Klassiske og moderne linoleumsmønstre
Klassiske og moderne linoleumsmønstre

Fornemmelsen af linoleum er, at du rører ved et naturmateriale. Nye og klassiske linoleumsmønstre.

Indretning med naturmaterialer
Indretning med naturmaterialer

Det unikke ved Tarketts linoleum er, at det er homogent, det består af et lag rent linoleum, som overfladebehandles og monteres på jutevæv. Ny Tarkett linoleum i bæredygtigt materiale

Kollektioner